- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
536

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

538

slal vissseligen vaade gjore Plads og voie tnig for lsatn. Men
sottt Tilstanden i Christenheden nn er, og jotn jeg er, der ille
er tsedre ettd de Andre, tnener jeg, at det Foreslaaede allerede
vil vare en Deel vnndet. Og jeg for mit Vedlotnmende, jeg
ltar en Atigest for dette Hoie: i strengere Forstand at lide sor
Last-en, at vasre »Estersolgeren«, hvorimod jeg ille fljnler, at
det er Cln«istendontmeng Fordring Men jeg lsar ett Angest
—- o, tlji tned dette lan saa let det Fortjenstlige tomme igjen;
og det er jeg dog af Alt nteest bange for. Naar tnan ittdretter
sit Liv saa ltegventt og nvdelsegrigt sotn muligt, og aldrig falder
ind i fjerneste Maade paa at offre Noget eller at give Afkald
paa Noget, tttan lan faae: saa er det let not at ltolde sig sri for
det Fortjenstlige. Men sandeligen, naar et Menneste for Alvor
offrer Noget og Meget, og saa i daglig Lidelse, sont ltlev ltanss
Lon, maa sortcere, ttvad det menneskelig talt er, dett Bitter-
ljed at lonnesJ saaledes-: o, det latt saa let stee et TlJiennesle i
et svagt, Selvforglentntelsenss Lieltlit, at ltan mener at ltave
Fortjeneste for bind, at ltan, sor at jeg stal tale villedligt,
ottt end i et Billede-, der tnn svagt ttdtrnller livad jeg mener,
— at tjan, sont en Undersaat i et Selvsorgleitttneljencs Lieltlit
lige over for Kongen, glemmer sig selv og lasgger Haanden paa
staardetr O, det er menttesteligt tittt altfor let at forstaae. Frug-
teligtl Jeg er saa aldeles enig nted Littlter, ltvad enten ltatt
tin liar ndtrnlt sig saaledes eller ille: at et Menneste, der utallige
Gange, ottt det saa var muligt, ntallige lllange ltver evige Tag
et lteelt Liv igjennem ljavde gjort sig slnldig i alle de t«a·dsotttste
Forltrndelser og dog ljar den Trost tilliage at sige til vind:
Bind, vasr ntig Synder naadig; at lian tttaa prise sig nlsejlrioelig
lnllelig santmenlignet med dett, der i storst mnlige Selv-
sot·tta«gtelje, ltringende etltvert Offer for Sandheden gjennem
et langt Liv et eneste Lieltlil saae feil, og meente ltan ttavde
Fortjeneste for Ond. L, reedsontste Forltandelse sont et Tllieitnesle
latt liringe over sig selv; at vove at offre, at lide Alt og saa,
at det ltlev ltani selv den srngteligste Qval ved Forntastelse ntod
Uind. Dette er tttitt Elliening Der er Lieltltlle» ltvor jeg tite

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free