- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
543

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

545

Jdelige: »sorarges ikke paa mig ; lader dette ikke forarge Eder;
salig den, der ikke forarges paa mig; jeg siger Eder det forud, at,
naar det skeer, J ikke skulle forarges; vaager og beder, husker
paa, hvad jeg haver sagt Eder, at, naar Øieblikket kommer,
J da ikke forarges! O, det er en saa trang og saa smal Vei, og
ligefrem kan jeg ikke hjælpe Eder! O, Forargelsen ligger i ethvert
Øieblik saa nær, dens Mulighed folger hvert Skridt! Det kan
blive for Eder saaledes at Taalmodigheden brister og Troen,
at J oprores mod mig — salig Den som ikke forarges! Og om
J end udholde taalmodigen at lide Alt — dersom Eders Taal-
modighed kun er taus Underkastelse, saa ere J dog i Grunden
forargede paa mig — salig Den som ikke forarges paa niig!"
Tag et menneskeligt Forhold. Lad en Elskende sige til den Elskede:
min kjere Pige, jeg giver Dig din Frihed, vi maae skilles; at
tilhore mig vilde betyde, det kan jeg med Vished sige Dig forud,
at Du, menneskelig talt, blev saa ulykkelig som muligt. Lad os
antage, at hun svarede: Alt vil jeg taale, thi kun da er jeg blevet
ulykkeligst, naar jeg er skilt fra Dig. Lad os gaae videre, lad os
antage, at han svarede: vel, men jeg maa fordre Eet endnu,
hvis Du skal blive hos mig, at Du fastholder, at det saaledes
at blive ulykkelig med mig, dog alligevel er den høieste Lykke.
Hvad saa? Vilde saa denne Pige ikke have fuldkommen Ret i
ar sige: Dette er Vanvid —? Jo; og vil hun ikke, saa vil jeg
paa hendes Vegne sige: forekommer Sligt i Forholdet imellem
Menneske og Menneske, da er det Vanvid. Og jeg kunde kun
ønske Eet, at faae Lov til at banke dette Vanvid eller dette Gal-
skab ud af den Skyldige; thi som der gives Besættelser, der kun
kunne uddrives ved Bøn og megen Fasten, saa gives der ogsaa
Galskab, som kun paadrages ved egen Skyld. Men i Forholdet
mellem Gud-Mennesket og et Menneske kan Forholdet ikke
være anderledes — salig den som ikke forarges!

At lide for Læren ,,Men derom kan jo dog ikke være Tale
i disse Tider, da Christendommen fuldkomment har seiret, og
Alle ere El)ristne."- Jeg kunde fristes til at sige: vee, vee Dig,
Dn Hykleri Men det vil jeg ikke. Jeg vil hellere sige: min gode

S. Kierkegaardl xll 35

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free