Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
547
har han ikke ganske forstaaet sig selv. Derimod, han er ganske
overbeviist om Sandheden af det han vil drage frem; han er
i den Grad overbeviist, at det — o, menneskelige Hjerte! —
uvilkaarligt paaiioder sig ham, a"t naar det blot bliver hort,
saa maa det seire, vinde Menneskene for sig. Saa siger han det
da nd — men fornnderligt, han inoder overalt knn Modstand,
han hoster paa enhver Maade Utak, ikke blot af dem, af hvem
han havde ventet det, men ogsaa af dem, for hvis Skyld han
havde meent at burde vidne for Sandhed — som jo f. Ex. Moses
ikke blot havde sin Ulykke med Ægypterne, men ogsaa med Jo-
derne, for hvis Skyld han dog ndsatte sig for alle Bryderierne
og Farerne. Nu bliver da dette Menneske bekymret, det tager
paa ham. Saa tyer han, soni naturligt, derhen, hvor han pleier
at soge Hjælp: til Styrelsen. Han soredrager sin Nod, — hvad
vil Styrelsen svare? Kjerlig og mild, som Styrelsen altid er,
svarer den: men, min lille Ven, det var jo det, Du vilde. Jkke
sandt, Du vilde ove Selvfornægtelse, kan Du nægte det slog
til, Leiligheden er jo netop nu for Dig til at ove den. Lad os
tænke, at han svarer: ja, det forstaaer jeg, nu forstaaer jeg det.
Men, at jeg skal være oprigtig, saaledes forstod jeg det ikke ganske,
da jeg besluttede mig til at handle og begyndte. Jeg foler, at
det er ligesom Soen gaaer mig for hoi. Hvad vil Styrelsen vel
svare? Kjerlig og mild, som den altid er, aldrig grusom, siger den:
ja, ja min lille Ven, saa skal vi nok hjcelpe Dig nd af det igjen,
naar Du har ydmyget Dig derunder, og lært Ydmygelse af
denne lille Lection. Men der kunde ogsaa skee noget Andet.
Jdet Styrelsen gjor det tydeligt for den Kæmpende, hvorledes
det hænger sammen, at det just horer med til sand Selvfornæg-
telse, da foregaaer der en Forvandling med ham, som Barnets
Forundring, naar det pludselig forstaaer, som den elskende
Piges lyksalige Forundring, naar det, hiin havde troet vidnede
mod at hun var elsket, naar hun pludselig forstaaer, at det vidner
for — saaledes fornudres ogsaa han. Thi, siger han, det jeg
leed, eller det der smertede mig, var dog egentligen, at jeg i
denne Modstand saae et Beviis for, at jeg var kommet forkeert
35««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
