Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
vcere Redactenr for »anonyme Reformatorer", der blot be-
hove Een, de kunne lade oplscenge i deres Sted; idet han med
sin Samlerflid ete. kunde blive en god Red. af en Politivenz
og vi haabe, at Lceseme nu ogsaa ville troe det efter den udfor-
ligere Udvikling af Fædrelandet Dog Eet endnu. Fædrelandet
bemærker som et Beviis paa Liunges Tygtighed, at Kjobew
havnsposten »har bestaaet i en Rcekke af Aar, medens mang-
foldige andre lignende Blade ere gaaede under efter kort Tid".
Tette Phænomen lader sig let forklare; thi den dygtige Redae-
teur, netop som kjæmpende for en Sag, kan lettere komme
til at ligge under, naar Tiden er ham imod; medens den svage,
der gaaer efter Tiagonalen af de i Livet givne Kræfters Pa-
rallelogram, lettere kan holde sig oppe. Et nyt Beviis paa,
at Liunge ikke er skikket til at være Redaeteur for en reforma-
torisk Stræben, og at netop hans Dygtighed maa vcere den
reformatoriske Stræben skadelig, da den stundom betinger en
Given efter for Tiden.
Vi ere nu scerdige med Fædrelandets Forsog paa ved
Grunde at gjendrive vor Paastand, og idet vi nu see tilbage
over den hele Udvikling, kunne vi maaskee bedst betegne den
som en Generalforsamling af Postulater, hvori der er en saadan
Forvirring, at vi troe, at, om man end bandt os for Oinene
og gav os en Stok i Haanden, vi skulde slaae den ene Inde-
potte-Tnmhed itu efter den anden.
Vi gaae nn over til at tale lidt ncerniere om Fædrelan-
dets Moral Det er sorunderligt nok at see, at et Parti, der i
det Hele raaber saa meget paa Jntelligents, har saa lidet deraf;
det er fornnderligt nok, at see et Blad, der ivrer mod «at til-
lægge Modstanderne slette Bevæggrnnde« (p. 646, nederst),
selv gjore sig skyldigt i denne Feil. Hvad nu det sorste angaaer,
saa er det dog vel ioinefaldeude, at der fra det intelligeute Stand-
punet ikke behoves mere end at bevise, at Vedkommende har
Uret eller har talt Usandtz ndeu derfor at paastaae, at For-
satteren har Mangel paa Sandhedskjærlighed Men istedetfor
denne intelligente Beviisforelse har der i den senere Tid ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
