Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
flagre omkring, men, erindrende os Latinerens betydnings-
fulde: revooare nd leges art,is, lade dem rykke mere sluttede
frem, saa at Læseren endog da, naar de enkelte Bemærkninger
mest splitte sig ad, dog stundom maa synes ligesom at høre
det ,,Apell til Midten", der kalder dem tilbage.
Naar vi nn sige, at Andersen aldeles mangler Livs-An-
skuelse, saa begrundes denne Yttring ligesaa meget i det Fore-
gaaende, som den selv, efterviist i sin Sandhed, begrunder dette.
En Livs-Anskuelse er nemlig mere end et Jndbegreb eller en
Sum af Sætninger, fastholdt i sin abstrakte Hverkenhedz den
er mere end Erfaringen, der som saadan altid er atomistisk, den
er nemlig Erfaringens Transsnbstantiation, den er en tilkrempet
af al Empirie nrokkelig Sikkerhed i sig selv, hvad enten den saa
blot har orienteret sig i alle verdenslige Forhold (et blot hnmant
Standpunkt, Stoicisme f.Ex.), der derved holder sig nden for
Berøring nied en dybere Empirie — eller den har i sin Retning
mod Himlen (det Religiense) deri fundet det Centrale, saavel
for sin himmelske som sin jordiske Existents, har vnndet den sande
christelige Forvisning: ,,at hverken Dod, ei heller Liv, ei heller
Engle, ei heller Fyrstendommer, ei heller Magter, ei heller
det Nærværende, ei heller det Tilkommende, ei heller det Hoie,
ei heller det Dybe, ei heller nogen anden Skabning skal kunne
skille os fra Guds Kjærlighed i Christo Jesu vor Herre." See
vi nn hen til, hvorledes det i denne Henseende staaer sig med
Andersen, da finde vi Forholdet ganske som vi havde ventet det:
paa den ene Side stikke enkelte Sætninger frem som Hierogly-
pher-3-), der stnndom ere Gjenstand for en from Veneration;
paa den anden Side dvæler han ved sin egen Erfarings enkelte
Phænomener, som nn snart igjen potenseres til Sætninger,
og ere da at snbsnmere nnder den foregaaende Classe, snart
mere afvindes den Side at være oplevede, nden at man derfor
med Rette kan, saalænge disse forblive i deres Pebersvende-
k) Dette Standpunkt er meget gængs, og man kan som oftest kjende
de derhen horende Species paa en Tilbøielighed til, endogsaa naar Talen
er om den nbetydeligste Gjenstand, at gaae ud fra en »Grnndsætning.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
