Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
der, stærkt omtnmlet af en hæftig bevæget Samtid, endelig
afslutter sig paa et saadant Standpnnttz vi ville lade ham pro-
dneere Noveller Et Modermcerke ville de alle saae; men i samme
Grad, han havde oplevet Meget, i samme Grad han ret havde
deeltaget i Livets Svingninger, i samme Grad vilde han ogsaa
være istand til i sine Noveller at ndfolde en stor Snite af ræd-
sonnne Conseqventser, der alle sigtede til hans Helts endelige
Undergangyij i samme Grad vilde man en lang Tid fole sig
sristet til at troe paa hans Livs-Opfattelses Sandhed Men er
dette Tilfældet hos Andersen? det vil vist Ingen paastaae
Tvertimod springer Andersen den egentlige Udvikling over,
lægger et behorjgt Tidsrum imellem, lader forst see, saa godt
han kan, de store Kræfter og Anlæg, og derpaa disses Forta-
ltelsekksj Her vil man dog vel give os Ret i, at det ingen Livs-An-
sknelse er. Til yderligere Opklarelse af vor Mening ville vi blot
tilføie, at en saadan Fortabelsens-Theorie kan udgaae deels
fra et alvorligt soretaget, men dog mislykket Forsog paa at
forstaae Verden, derved, at Individet, deprimeret af Verden,
skjondt længe arbeidende imod, tilsidst ligger nnder; eller den
kan fremkaldes derved, at man ved den allerfvrste Vaagnen
af Reflexionen nn ikke kaster Blikket nd efter, men øieblikkelig
ind i sig selv og i sin saa kaldte Betragtning af Verden blot nøi-
agtigt gjennemforer sin egen Liden. Det svrste er en mislykket
Aetivitcet, det andet en oprindelig Passivitæt,-k-k·k) det forste
i·) Hvorvidt denne endelige Undergang er poetisk sand, derom kan et
saadant Individ ordenligviis ikke dumme, da han jo mangler den egentlige
Overskuelse·
M) Man kunde næsten fristes til at opfordre ham til at bevise Jdenti-
treten af Personen»
M-«·) En saadan oprindelig Passivitaet synes Andersen virkelig ogsaa
at ansee for medhenhorende til Geniet, csr. »an en Spilleinand« 1, 1(31:
,,Geniet er et Æg, der trænger til Varme, til Lykkens Befrugtigelse, ellers
bliver det et Vindceg.« 1, 160: »Han anede Perlen i sin Sjæl, Kunstens her-
lige Perle, han vidste ikke, at den som Perlen i Havet maa vente paa Dykkeren,
som hæver den til Lyset, eller klæde sig fast ved Mnsliiig og Østers, det hoie
Patronatskab, for saaledes at komme til Skne·« Det er en ganske egen Sort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
