Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
mener jeg ingenlunde, at Romaneu, i en vis prosaisk-Z) Forstand
skal abstrahere fra Personligheden, eller at man fra et andet
Standpunkt kunde med Rette gjøre Fordringer til den, som til
stræng Speenlationz men at Digteren forst og fremmest maa selv
tilkæmpe sig en dygtig Personlighed, og at det kun er denne
saaledes dode og forklarede Personlighed, der bør og kan pro-
dueere, ikke den mangekantede, jordiske, palpable Hvor vanske-
ligt det er at tilkæmpe sig en saadan Personlighed, kan man
ogsaa see deraf, at der i mange ellers dygtige Romaner, findes
ligesom et Residuum af Forfatterens endelige Charakteer, der
som en næsviis tredie Person, som et uopdragent Barn ofte
snakker med paa upassende Steder. Anvende vi nu dette paa
Andersen, saa troe vi med Rette, ikke saa meget argnmenterende
af som apostropherende til den temmelig gængse Conversa-
tions-Dom, ,,det er altid Andersen, han er altid sig selv ete.«,
at turde regne ham til den Classe af Roman-Digtere, der give
en upoetisk Tilgift af deres egen blot phænomenologiske Per-
sonlighed, uden at vi derfor ville tillægge ham en saa stærk Villies-
Determination i denne Henseende, at den forhindrede ham
i ogsaa at streife over paa de doetrinaire Novellers Gebeet,
dog ikke saaledes, at han skulde have en eller anden storre Theorie,
han vilde gjore gjældende, men snarere, som ovenfor viist, som
en Forkjærlighed for og Overvnrderen af visse enkelte Sæt-
ninger, der i et saa strængt Coelibat, som Forfatteren holder
dein i, ikke have stort at sige. J hvor stærk Forstand Andersens
Romaner saaledes staae i et forkeert Forhold til haus Person,
vil man bedst overbevise sig om ved at reprodueere det Total-
Indtryk, hans Romaner efterlade sig. Vi mene ingenlunde,
at det er forkeert, at det enkelte Individ gaaer under i Romanenz
meu dette maa blot være en poetisk Sandhed, ikke, som hos nogle
Digtere, en Opdragelsens pia trans, eller som hos Andersen en
sidste Villie; vi fordre ingenlunde i nogen storre Betydning
V) Saaledes som det er gaaet med Ordet ,,Upartiskhed«, der i vor lunkne
Tid omtrent betegner det, som en Mand allerede forlængst har angivet som
sit Standpunkt: hverken at være partisk eller upartisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
