Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
være nrimelig, gaaer paa Grund af den Andersen som Digter
betroede Magtfuldkommenhed (til at gjore hvad han vil) ikke
nstrafset hen — deels bliver han i hoi Grad opbragtsj paa andre
Personer, der forekomme i hans Romaner, taler saa djærvt
imod dem, at man skulde troe, at det var ham om at gjøre at
tilintetgjore deres borgerlige Velvære i den Verden, hvor Ander-
sen selv hører hjemme, men hvor de slet Intet have at bestille.
Inden jeg gaaer over til at beskrive det andet Misforhold, som
jeg vil betegne som tilfældig Viden, vil jeg gjore opmærk-
som paa, at der gives et Stadium af Tilfældigheder, som maaskee
passende kunde danne Overgangen fra det Foregaaende, det er:
tilfældige Jdee-Assoeiationer«—«’-k), idet disse saavel kunne
opfattes fra Personlighedens Side, idet denne sees som den,
der ikke har Magt over fine Tanker, deels fra Tanke-Gjenstan-
dens Side, idet denne sees som den, der paa en oprorsk Maade
behersker Personen Herfra kunne vi nu gaae over til at omtale
sk) Saaledes den stakkels Niels, som Andersen flere Gange synes at blive
ret arrig paa, og jeg ventede virkelig, at han engang ret i sin Vrede, ligesom
mangen bekymret Familiefader, skulde udbrudt: ,,det er en Satans Dreng,
man skal træffes med, den Niels, han kan heller aldrig lade Christian i Fred.«
Saaledes er den Maade, hvorpaa han behandler Hs. Velærværdighed Pastor
Paterniann, mildest talt meget upassende. Ogsaa Naonii bliver, til Erstat-
ning for at Christian i Digtet, ifolge Andersens Idee, maa gaae under lige-
over for den saa begunstigede Pige, ikke skaanet i enkelte Udbrud og Yttringer
mod hende, hvor han ligesom synes at blive utaalmodig over den ubegribe-
lige Lykke, der er falden i hendes Lod.
M) F. Ex. 2,113 ,,Hendes (Naoniis) fine Fingre vendte Bladene i en
Bog . . . . Var det Valles Lærebog eller Psalmebogen, den nye, forbedrede
Udgave, hvoraf prosaiske Hænder har plukket Poesiens duftende Vlade?«
denne sidste Bemærkning er jo Situationen aldeles uvedkommende, og frem-
kaldt derved, at Andersen, idet han nævner Psalmebogen, derved kommer
til at tænke paa den Mangfoldighed af Spørgsmaale, der i den Anledning
har været i Bevægelse her hjemme. Cfr. 3,16. ,,Men for Naomi klang det som
Suk og Spot, det var den kolde Luftning fra Spiegelbergs fugtige Fængs-
ler, det var den trykkende Hede fra Benedigs Blykamre«. Her gaaer Idee-
associationen ikke igjennem Situationen, men motiveres ved den Omstæn-
dighed, at Andersen Paginaet iforveien har nævnet Silvio Pelli00: la
mje Prigjoni. etc. ikke-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
