Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Afsnittet begynder nemlig gjerne med en eller anden aandrig
Phrasekj Grunden er imidlertid vistnok ikke den, at Andersen
troer, at de egentlig sige stort; men ved lang Omgang med
sig selv har en saadan Phrase i Stilhed udviklet en saa stor Kjær-
lighed til sig selv, at den bestandig søger at opfylde sin Bestemmelse,
at blive anbragt, og Grunden, hvorfor den ikke bliver anvendt
endnu hyppigere, er ikke Auderseus Magt over den, men den
Omstændighed, at der er en Mangfoldighed af Phraser, der paa
et Haar ligne den i Sind og Skind. Dog dette betraeffer mere
den tilfceldige Aandrighed, der- imidlertid som al under-ordnet
Aandrighed er en Videns-Gjenstand; og vi ville til Slutning blot
henlede Læserens Opmærksomhed paa Andersens tilfældige Grun-
dighed-ki-) De enkelte historiske, geographiske, statistiske Datu, de
sk) 1,118 ,,Æselet træder tidt paa den bedste Blomst, Mennesket paa
sin Broders Hjerte«. — 2,150. »Aaret 1820 havde for Danmark en stor Deel
Begivenheder. Statsgjælde11 fik en kax Dr.Dan1pe med nogle urolige
Hovedet vilde give Statsskibet en Lcek; Meningsstridigheder udviklede sig i
Religionssainsundet, og hvert as disse Partier sandt en Liek hos sin Modpart;
under saa mange og saa store Læk tor vi ikke tale onc den, som Ladislaus gjorde
paa mangt et qvindeligt Hjerte«. ete.
«) Csr. 1,114. »Dernede svonnnede Skyernes Billede, dernede sloi
Fuglen med udbredte Vinger, netop saa dybt, som den svævede over Vand-
speilet-A Det er Christian, der vogter Gjæs og sidder og phantaserer, og midt
i Drengens Phantasie kommer nu den Sætning: netop saa dybt ee. Hermed
kan sammenlignes hele hans Undersogelse om Naomis religieuse Tilstand.
2,119. »Hos hende begyndte den stranssiske Fordnnstning, som oploser Alt
Historisk i Myther. Der udviklede sig hos hende en Anskuelse i Religionssager,
som den, der i vor Tid begynder at udtale sig hos Enkelte i Tydskland, en
Art Fritaenkeri . . .« 2,129 »i religieus Henseende var hendes Anskuelse hverken
aseetisk eller hellenistisk, snarere var hun en sorudslyvende Partiegcengerske
for det unge Tydskland«; denne hele Undersogelse erindrer oin en Retssag,
hvor der blev Sporgsmaal om, hvorledes det i religieus Henseende stod sig
med anuisiten, i hvilken Anledning nogle tilkaldte Landsbyprcester udtomte
med stor Grundighed deres hele Skole-Viisdom om:
Deisme, Theisnie
Atheisme, Pantheisnie. —
esr. 3,86 om Frankrigs religieuse Tilstand: »Paris har for Øieblikket ingen
Religion, de have glemt Madonna, ja næsten Faderen og Sonnen, Aanden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
