Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Judledniug.
Er der Noget, hvorfor man niaa rose den nyere philoso-
phiske Stræben i dens storartede Fremtræden, saa er det visselig
for den geniale Magt, hvormed den griber og fastholder Phæno-
menet. Sommer det sig nu for dette, der som saadant altid er
ioemjnjni generis, paa Grund af sin qvindelige Natur at hen-
give sig til den Stærkere, saa kan man dog ogsaa med Billighed
af den philosophiske Ridder fordre den ærbodige Anstand, det
dybe Sværmeri, istedetfor hvilket man stundom formeget horer
Sporernes Klirren og Herskerens Stemme. Betragteren bør
være Erotiker, intet Træk, intet Moment maa være ham lige-
gyldigt; men paa den anden Side bor han dog ogsaa fole sin
Overvægt, men kun bruge den til at forhjcelpe Phænomenet
til dets fuldkomne Aabenbarelse· Om derfor end Betragteren
forer Begrebet med fig, gjælder det dog om, at Phænomenet
bliver ukrcenket, og at Begrebet sees tilblivende ved Phæno-
menet-
Forend jeg derfor gaaer over til Udviklingen af Begrebet
Ironi, bliver det nodvendigt at sikkre mig en paalidelig og
anthentisk Opfattelse af Socrates’ historisk-virkelige, phæno-
menologiske Existents, med Hensyn til Spørgsmaalet om dennes
mulige Forhold til den forklarede Opfattelse, der gjennem
en begeistret eller misundelig Samtid er bleven ham til Deel:
det bliver uundgaaelig nodvendigt, fordi Begrebet Jroni med
Socrates holder sit Indtog i Verden. Begreberne have nemlig
S. Kierkegaard. xlll 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
