- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
116

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

Capitel l.
Opfattelsens Muliggjorelse.

Vi gaae nu over til en Oversigt over de Opfattelser af
Socrates, som hans nærmeste Samtid leverede. Vi have i denne
Henseende Tre at lægge Mærke til, Xenophon, Plato og
Aristophanes. Og naar Vanvid mener, at ved Siden af
Plato Xenophon meest bor paaagtes, saa kan jeg ikke ganske
dele denne Anskuelse. Xenophon er netop bleven staaende ved
Socrates’ Umiddelbarhed og har derfor visselig i mange Maader
misforstaaet hamM); hvorimod Plato og Aristophanes gjennem
det haarde Udvortes har banet sig Vei til en Opfattelse af den
Uendelighed, der er ineommensnrabel for hans Livs mange-
haande Begivenheder. Man kan derfor sige om Socrates, at som
han gik sit Liv igjennem bestandig mellem Karrikatnr og Ideal,
saaledes vandrer han ogsaa efter sin Død derimellem. Hvad
nn Forholdet mellem Xenophon og Plato angaaer, da siger
Baur rigtigt Pag. 123: Zwischen diesen Beiden tritt uns aber

P) Das Christliche des Platonismus oder Sokrates und Christus, von
F.C.Baur. Tsibingen, 1837.

M) Jeg vil anfore et Exempel: Mom. 111, 14. 2 om den, der spiste Sunl
alene. Eet as to maa nu her være Tilfældet: enten er det een af disse uendelig
dybe Jronier, der med grundigt Alvor omfatter de ligegyldigste Ting og
netop derved dybest spotter Alt; eller det er Vrovl, et af Socrates’ svage
Øieblikke, hvor en ironisk Nemesis lod ham synke ind under Bestemmelsen
af den uendelige Trivialitet (herom mere siden)· Men ingen af Delene er
Tilfældet hos Xenophon, hos ham ender det med, at Ynglingen vel ikke gik
saavidt i Melancholi, at han aldeles opgav at spise Suul, rd »«ik2y tin-w-
mix anioccto Zmäzam (4), men blev i den Grad moralsk forbedret, at
han spiste Brød til Fiske-«- cks »pooö),a,sxy).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free