- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
124

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

Jdet vi nu gaae over til de as Xenophon opbevarede socratiske
Betragtninger, ville vi, uagtet de ofte synes blot at være sammen-
bragte Born, dog stræbe at sorfolge den mulige Familie-Lighed

Vi haabe, at Læserne vil give os Ret i den Bemærkning
at den empiriske Bestemmelse er Mangekanten, at Anskuelsen
er Cirklen, og at der forbliver i al Evighed en qvalitativ For-
skjel imellem dem. Hos Xenophou stripper nu den omfoitende
Betragtning altid i Mangekanten, bedrager vel ofte sig selv,
idet den, naar den har et langt Stykke liggende for sig, troer
at have den sande Uendelighed og derfor, ligesom et Insekt,
der kryber langs en Polygon, falder ned, idet det, der viste sig
som en Uendelighed, kun var en VinkelY

Hos Xenophon er det Nyttige et af Udgangs-Punkterne
for den socratiske Underviisning Men det Nyttige er netop den
Mangekant, der svarer til det Godes as sig selv udgaaende og

og det, som ved forste Øiekast synes med al Sikkerhed at lade sig beregne.
Men at Jronien i ethvert Fald mangler der, vil vist Enhver indromme, som
og at det, udfort som nys antydet, vilde give langt mere socratisk Indblik
i Menneskets Natur og Væsen, idet Socrates da ikke bragte Mennesket i Col-
lision med Tilfældighed, men med Nødvendighed Det var jo muligt, at Hagel
kunde nedslaae Landmandens Afgrode; men at der ingen Spirekraft skulde
være i Jorden, naar Guddommen ikke vilde det, tiltrods for alle menneskelige
Operationer, det er dog en langt dybere Negation. Det ene er en Opfattelse
af Muligheden som Mulighed, det andet et Forsøg paa at lade endog Virke-
ligheden vise sig som en hypothetisk Mulighed. — Vi ville tage et andet Exem-
pel, hvor Socrates endog i Xenophons Fremstilling synes at nærme sig Jronien,
Mom. 1, 2, den bekjendte Samtale med Kritias og Charikles· Men Soerates
bevæger sig her mere paa Sophistikens Gebeet (§ 36 ««y«ck’ cknoxszksazuoec
os-, Zijsk;, cky tie sax spansk ysog Fod-i eickk1·1, oZoi-, noiJ riier Xcegrxstfg
si. 71017 Fare l((»ti«oc5); og er altsaa kun forsaavidt ironisk, som Sophistik
vel kan nærme sig dertil, men er dog qvalitativt forskjellig fra Ironien.
Heroin mere siden. Og besynderligt nok, Charikles er virkelig vittigere end
Socrates, idetmindste overbyder det bekjendte Svar ham langt: smykker
Sin-og- «i««7 seeri exi- sxkinovg rtd5 350175 norichkzn — Jeg har lidt vidt-
løftigere udviklet disse to Exempler for at vise, at endog da, naar det hos
Xenophon streifer nærmest over paa en Opfattelse af Socrates, faaer man
dog ingenlunde det Vifrontiske i ham, men blot et Noget, som hverken er
det Ene eller det Andet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free