- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
127

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

129

as, at det kunde hjelpe En til at holde Øie med, at Ens Marker
blev rigtigt tilmaalte; det videre Studium af Astronomi fra-
raades, og han advarer mod Auaxagoras’ Speenlationer—
kort sagt, enhver Videnskab bliver reduceret zum Gebranch fiir
Jedermann.

Dette Samme gjentager sig paa alle Gebeter. Hans
Naturbetragtninger ere aldeles Fabrik-Arbeide, den endelige
Teleologi i en Mangfoldighed af Monstre. — Hans Opfattelse
af Venskab skal man ikke beskylde for Sværmeri Han mener
vel, at ingen Hest-k) og intet Asen har saa megen Værdi som en
Ven, men deraf folger naturligviis ingenlunde, at flere Heste
og flere Æsler ikke skulde have ligesaa megen Værdi som een
Ven. Og det er den samme Soerates, om hvem Plato, for at
betegne hans hele indre Uendelighed i Forhold til Venner-,
brnger et saa sandseligt-aandeligt Udtryk som srteickxgrcarxsp
gik-fri Mesorjoyfreg og Socrates siger selv i Symposiet,
at han kun forstaaer sig paa Zgwnxct Og naar vi da i Menn.
11L 11 hore Soerates samtalende med den tvetydige Dame
Theodota, hvor han praler af de Elskovsmidler, han er i Be-
siddelse af til at lokke unge Mennesker til sig, saa væmmes vi
ved ham som ved en gammel Coqvette, der endnu troer sig istand
til at bedaare, ja vi væmmes endmere, fordi vi ikke kan indsee
Muligheden af, at Soerates nogensinde sknlde have formaaet
det. —— Ogsaa i Forhold til Livets mangehaande Nydelser finde
vi den samme endelige Nogternhed, medens Plato saa stor-
artet tillægger Soerates en Slags guddommelig Sundhed,
der gjor ham Umaadelighed umulig og dog ikke berøver ham,
men netop skjænker ham Nydelsens fuldeste Maalkisj Naar Alei-
biades i Symposiet lader os vide, at han aldrig har seet Soerates
beruset, saa antydes deri tillige, at det var umuligt for Soerates





r) ).lem. U, 4· I, 3, 14.

") Symposiet (Plato overs. af Heise Pag· 97): Og naar der blev
levet hoit, forstod han ene ret at nyde; fornemlig overgik han Alle i at drikke,
hvortil han dog forst maatte nodes, og dog har Ingen, hvilket er det forunder-
ligste af Alt, endnu seet Socrates drukken·

S Kierkegaard- xlll O

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free