Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Efterat nu Arisiophanes har faaet sin Hikke standset (i hvilken
Anledning han antyder et andet Modsætningsforhold end det
tidligere af Lægen skildrede, da han ved at nyse befries fra at
l)ikke), tager han Ordet og begrnnder det i Kjærligheden givne
Modsætningsforhold, dybere end Nogen af de foregaaende
Talere, ved at anskireliggjore den i Kjons-S)Jkodsætningen og den
derved af Guderne foretagne Halvering af Menneskene; ja han
antyder endogsaa Muligheden af, at Guderne yderligere knnne
faae i Sinde at udstykke Menneskene, saafremt de ikke vare
fornoiede med at være, hvad de ere: det Halve af et Menneske,
«da vi, gjennemskaarne ligesom Flyndere, ere blevne to af Een-«
Og nn giver han sit Lune det frieste Spil saavel i at skildre den
oprindelige Kjons-Jndifferents og Menneskets Tilstand derunder,
som han ogsaa med dyb Ironi opfatter det Negative i Kjærlig-
heden, Trangen til Forening, og man kommer under denne
aristophaniske Fremstilling uvilkaarlig til at tænke paa Guderne,
der formodentlig har moret sig kosteligt over at see disse halve
Mennesker, der i en uendelig Forvirring mellem hverandre
sogte at blive hele Mennesker. Efter Aristophanes taler nu Tra-
gikeren Agathonz hans Foredrag er mere ordnet. Han gjor
opmærksom paa, at de Andre ikke saa meget have roest Gnden,
som priist Menneskene lykkelige for de Goder, som Gaden skjæn-
kerz men hvorledes han selv er, der tildeler alle disse Goder,
har Ingen endnu berort. Agathon vil derfor vise, hvorledes
Gaden selv er, og hvilke de Goder ere, han tildeler Andre. Det
hele Foredrag er nn en Ode over Eros, han er den yngste af
Guderne (da han altid er nng og i Selskab med Ungdommen),
han er den sineste, (thi han boer i det Blodeste af Alt, i Guders
og Menneskers Hjerter og Sjæle, og gaaer ethvert haardt Ge-
myt forbi); hans Farve er den skjønneste (thi han lever bestandigt
denne med Nødvendighed sreingaaende Dobbelthed Kjærligheden er derfor
snart selve det Modsattes Forhold, snart et Slags personligt Forhold til Mod-
sætninger, snart et udenfor dette Modscetiiingssorhold indholdslost prins,
snart et Noget ligeoverfor Modsætningerne. Kort, hans Fremstilling er en
Sammenblanding as det Traditionelle og det Naturpoetiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
