Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
nelse. Han gaaer nd fra det Concrete og kommer til det meest
Abstracte, og der-hvor nn Undersøgelsen skulde begynde, der
hører han op. Det Resultat, han kommer til, er egentlig den
rene Værens nbestemmelige Bestemmelse: Kjærlighed er; thi
det Tillæg, den er Længsel, Attraa, er ingen Bestemmelse, da
det blot er et Forhold til et Noget, som ikke er givet. Paa samme
Maade kunde man ogsaa føre Erkjendelse tilbage paa et aldeles
negativt Begreb, ved at bestemme den som Tilegnelse, Erhver-
velse, thi dette er jo aabenbart Erkjendelsens ene Forhold til
det Erkjendte, men paa den anden Side er den og Besiddelse.
Men som nn det Abstraete i Betydning af det Ontologiske har
sin Gyldighed i det Speeulative, saaledes har det Abstracte
som det Negative sin Sandhed i det Jroniske.
Her staae vi nn igjen ved en Duplicitet i Plato: den dialec-
tiske Udvikling 11dføres, indtil den forsvinder i det reent Abstraetez
derpaa begynder en ny Art Udvikling, der vil levere Ideen, men
da saaledes Jdeen ikke staaer i et nødvendigt Forhold til det
Dialectiske, saa seer man, at det bliver nsandsynligt, at den hele
Evolntion tilhører Een. Men paa den anden Side kan man da
heller ei vilkaarlig tillægge den Ene Eet, den Anden et Andet,
naar blot Enhver faaer Noget. Socrates og Plato maa hver
have havt en Anskuelse, der, hvor forskjellig den end kan have
været, maa have havt væsentlige Coincidenspnnkter, det
er den ironiske (thi det Dialectiske som saadant eonstituerer
ingen Anskuelse, der staaer i et væsentligt Forhold til Person-
lighed) og den speculative Hvorvidt nn den Udvikling,
som Socrates efter Diotima opstiller, bringer Sagen videre,
og hvilken Betydning man maa tillægge den Dichotomi: Kjær-
lighed og det Skjønne (hvorved det negative Moment lægges
udenfor, og det positive Moment er en dorsk og indolent Qvie-
tisme, istedetfor at en Trichotomi strax vilde see dem i og med
hinanden, og derfor ikke være ndsat for, hvad der hænder Dioti1na,
at det Skjønne igjen bliver det i sig Skjonne, bliver noget reent
Abstrach som siden skal vise sig) — alt dette skal jeg vidtløftigere
gjennemføre ved Udviklingen af det Mythiske i Dialogerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
