Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
denne Pengesort Fylden i ham er en Naturbestemmelse, den
er derfor hverken i ham i Umiddelbarheden som saadan, ei heller
er den igjennem Reflexionen erhvervet. Som der horer en hoi
Grad af Sundhed til at være syg, men man ikke bemærker
Snndheden i den positive Fylde, men i den Livskraft, hvorved
den bestandig nærer Sygdommen, saaledes forholder det sig
ogsaa med Jronikeren, og den positive Fylde i ham. Den udfoldet
sig ikke i Skjonheds Fylde, ja Jronikeren soger endog at lægge
Skjul paa den Dykker-Forbindelse med den atmosphæriske
Luft, der erncerer ham.
Dog, forend jeg forlader Symposiet endnu een Bemærk-
ning. Baur gjør den skjonne Observation, at Syniposiet ender
med, at tilsidst Agathon og Aristophanes (de discursive Momenter)
blive berusede, og Socrates alene holder sig ædrn som Eenheden
af det Comiske og det Tragiske; han erindrer tillige on1 den i
mine Oine uskjonne Analogi, som Strausz har faaet opstillet
mellem denne Symposiets Slutning og Christi Forklarelse paa
Bjerget. Forsaavidt der nu kan være Tale om, at Socrates
skal afgive Eenheden af det Evmiske og Tragiske, saa kan det
aabenbar knn være forsaavidt, som Jronien selv er denne Eenhed.
Naar man nu vil forestille sig, at Soerates, efterat alle de Andre
vare blevne berusede, var efter gammel Vane sjnnken ind i sig
selv, saa kunde han ved denne Stirren hen for sig, til hvilken han
saa ofte hengav sig, afgive et plastisk Billede af den abstracte
Eenhed af det Comiske og det Tragiske, om hvilken her kan være
Tale. At stirre kan nemlig enten betegne den contenlplative
Hensynken (dette vilde nærmest være den platoniske Stirren);
eller at stirre betegner hvad vi sige, at tænke paa Intet, idet
at ,,Jntet« næsten bliver synligt for En. En saadan hoiere Eenhed
kunde vel Socrates afgive, men denne Eenhed er den abstracte
og negative Eenhed i Intet.
Protagoras.
Jeg skal nu gaae over til at behandle Protagoras paa en
lignende Maade, for at vise, hvorledes den hele dialectiske Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
