Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
vaegelse, der her er ene frenitrcedende, ender i det aldeles Nega-
tive. Forinden jeg imidlertid gaaer over dertil, maa her en
almindeligere Bemærkning angaaende Platos Dialoger finde en
Plads, og som jeg troer en rigtig Plads, forsaavidt som Prota-
goras er den første Dialog, der giver Anledning til den. Naar
man nemlig vil inddele Platos Dialoger, troer jeg, at man gjør
rigtigst i at følge den Adskillelse, Schlciermarher gjor, mellem
de Dialoger, i hvilke det Dialogiske er et væsentligt Moment,
og den aldrig trættede Jroni snart loser, snart binder Dispnten
og de Disputerendez og de eonstrnetive Dialoger, der ndmcerke
sig ved en objectiv videnskabelig Fremstilling Disse sidste ere:
Staten, Timcens, Kritias Disse Dialoger betrceffende, da anviser
saavel Traditionen, som deres egen indre Charaeteer dem den
sidste Plads i Udviklingen. J disse Dialoger er Spørgsmaals-
formen egentlig et overvundet Moment, den Svarende optræder
mere som et Vitterligheds-Vidne, som en Menigheds-Reprcesen-
tant med sit Ja og Amen, kort, der samtales ikke mere. Jronien
er derncest ogsaa tildeels forsvunden. Men erindre vi nu, hvor
nodvendigt det var for Soerates at samtale, at han bestandig
kun opstiller Valget mellem, at han skal spørge og den Anden
svare, eller den Anden spørge og han svare,-k) saa see vi jo her en
k) Herved er dog at bemærke, at det ved lang Vane er blevet Socrates
i den Grad nødvendigt at spørge, at endogsaa da, naar han indrømmer den
Anden Tilladelse dertil, varer det gjerne ikke mere end en to, tre Bevægelser,
førend Soerates i sit Svar bruger Sporgsmaals-Forn1en og derfra gaaer
over igjen til at spørge Han holder over, at Spørgsmaals-For1nen bliver
tilborlig iagttaget, og at ingen Forvexling med den oratoriske Spørgen finder
Sted. Saaledes i Gorgias (Hcife Pag. 48) Polos: Troer Dn da, at de ud-
mærkede Talere blive i Staten betragtede som Stnigrere og ringeagtede
som slette Mennesker? Sokrates: Er det et Spørgsmaal, Du der freinforer,
eller Begyndelsen til en Tale? — Polos: »Hvorledes? kunde de ikke ligesom
Thrannerne dræbe hvem de vilde, berøve Enhver sin Formue, og udjage
af Staten hvem de finde for godt? Sokrates: Ved Hunden! Polos, jeg er
endnu uvis ved Alt hvad Du siger, om det er Din egen Mening, Du frem fører,
eller orn Du spørger mig ? — J Slutningen af Gorgias, hvor Socrates efter
at have bragt Sophisterne til Taushed, alene fortsætter Undersøgelsen, gjør
han det dog i Form af Samtale med sig selv. J Kriton, hvor Lovene og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
