- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
159

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161

ende uden Resultat, lader sig endnu nærmere bestemme saaledes,
at de ende i et negativt Resultat Som Exempel herpaa
skal un Protagoras tjene, ligesom ogsaa den første Bog af Staten,
der efter Schleiermachers Observation ogsaa ender uden Re-
sultat. Dette er imidlertid af stor Vigtighed for denne Under-
søgelse, thi skal der være Tale om at udfinde det Socratiske, maa
dette jo vel nærmest være at søge i de første Dialoger.

Hvad da nu Hensigten med Dialogen Protagoras
angaaer, om den er at tage Tillob til den definitive Besvarelse af
de i Dialogen indeholdte Problemer (om Dydens Eenhed og
Muligheden af, at den kan læres), eller om den, som Schleier-
macher antager, ikke ligger i noget enkelt Punkt, og den følgelig
er ineommensnrabel for de i Dialogen berørte Opgaver, og svæ-
vende over det Hele forst fuldbyrder sig i den, gjennem den sne-
cessive Forsvinden af hvert enkelt Punkt, luttrede og forynget
opdukkende Anskueliggjorelse af den soeratiske Methode, skal jeg
her ikke afgjøre, men kun bemærke, at jeg gjerne kan være enig
med Schleierm., naar Læseren blot erindrer, at Methoden efter
min Anskuelse ikke bestaaer i det Dialectiske i Spørgsmaalsform
som saadant, men i den af Jroni udgaaende og til Jroni tilbage-
vendende, af Ironi baarne Dialectik. Socrates og Sophisteu
blive derfor mod Slutningen af Dialogen, hvad Franskmanden
egentlig knn siger om Een: vis—31—vis au rienz de staae ligeover-
for hinanden som de to Skaldede, der efter en lang Strid endelig
fandt en Redekam. Det som nu bliver mig det Væsentlige ved
denne Dialog, er naturligviis det hele ironiske Anlæg i den,
Thi det, at man ikke er kommen til nogen afgjørende Besvarelse
af de opstillede Problemer, det vilde jo være hvad Schleierm.
siger, at Dialogen ender uden Resultat; men det vilde jo ikke
være noget Jronisk, da det, at Undersøgelsen her var bleven
afbrudt, deels knnde være begrundet i det aldeles Tilfældige,
hvoraf der lader sig construere en heel Uendelighed, deels kunde
være forbundet med en dyb Længsel efter ved en fuldbyrdet
Fødsel at befries fra de tidligere ufrugtbare Veer, med andre
Ord, da Dialogen kunde blive sig bevidst som et Moment i en

S. Kierkegaard x·lll 11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free