- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
162

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164

Næse, Øine og Øren, eller snarere som Guldets Dele, der i
Jntet ere forskjellige fra hinanden indbyrdes eller fra det Hele
uden med Hensyn til Storhed og Lidenhed Uden nn videre at
indlade mig paa en i det Enkelte gaaende Droftelse as det meget
Sophistiske, der fra begge Sider opdrives, skal jeg blot erindre
om, at Soc.s Argumentation væsentlig gaaer ud paa at til-
intetgjøre den relative Ulighed mellem de forskjellige Dyder
for at redde Eenheden, Protag derimod bestandig har den
qvalitative Ulighed for Lie, men derfor mangler det Baand,
der er istand til at omslutte og sammenholde den rige Mang-
foldighed Mediationens Jdee gaaer derfor ikke op for ham,
han famler i dens Ytsiiiorke, naar han for at vindicere Eenheden
klamrer sig fast ved den snbjectiverede Mediationens Idee,
der beroer paa Lighedens og Ulighedens Jdentitet. Overalt,
siger han, ligne alle Ting hinanden i en vis Henseende. Selv
det Hvide ligner paa en vis Maade det Sorte og det Haarde
det Blode, og saaledes Alt hvad der synes at vcere hinanden
meest modsat. Dydens Eenhed-k) derimod efter Soc.s Opfattelse
er som en Tyran, der ikke har Mod til at herske over den virkelige
Verden, men forst myrder alle sine Undersaatter, for nu med
fuldkommen Tryghed stolt at kunne herske over de blege Skyggers
tause Rige. Naar Fromheden nemlig ikke er Retfærdighed,



y«) Da som bekjendt opposita jnxta se positn magis illucescunt,
vil jeg anfore den positive Opfattelse af Dydens Eenhed, som man vel maa
ansee for platonisk, og som visselig ikke er en Frugt af den Art dialeetisk Ud-
vikling, som her er antydet, men som horer hjemme i en ganske anden Tin-
genes Orden. Man see Republikken (Ast § 445 C): Jcas Fisk-. si- ckssyckn
Moser cimj azomcks luor galt-Herr- snsrckys snrktiwtcr r?s-re,5x,57jxrr»uk»
1017 Mon 3- ««ö·» kaoer efckoc rys; ckgx Ufg cknxzpce cke rif; xeexfag . . . .
hvor Dydens positive Eenhed aabenbart er det salige Livs rige Fylde, og
Modsætningen dertil er Sleihedens usalige sonderslidende, mangfoldige Ad-
splittelse, dens mangetungede Selvmodsigelse Snilgn. § 444 D: ijxrif
fast- ckzmr. cdc Forsæt-, Hylecm rcH Tr; Zit- CZJJ xas Nik-Ros xeri ersesfor 1775
vaysgz standse oss yde-o; rx xch aZosZoc seeri skaffe-Orm Det Positivc er her
Sandhedens vegetative Fylde. Men begge disse Bestemmelser seer man
naturligviis meget let ere umiddelbare, da de begge manglede Fristelsens
Dialectik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free