- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
172

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

Som Jndledning til den egentlige Argumentation op-
lyser Socrates forst, hvorledes det hænger sammen med Philo-
sophernes Lyst til at doe. Er Døden nemlig, hvilket indroinmes,
en Adskillelse af Sjæl og Legeme, beroer fremdeles den egentlige
Erkjendelse paa en Abstraktion fra den lavere Sandsning, da
man aldrig ved nogen sandselig Iagttagelse træffer det, som ud-
gjor en Tings Væsen, ifolge hvilket den er det, den er, saasom
Størrelse, Sundhed, Styrke o. s. v. (smlgn. Pag· 17), saa ind-
seer man jo lettelig, at Philosopherne maae ønske (smlgn. Pag.
20) at have saa Lidt som muligt at skaffe med Legemet, ja ved
Døden at lnttres og befries fra Legemets Daarskab, for at fuld-
komme hvad de allerede her i Livet have forsøgt (smlgn. Pag 18),
med den rene Tanke at efterjage Tingenes rene Væsen - ken
her er nn aabenbart Sjælen opfattet ligesaa abstrakt, som
det Tingenes rene Væsen, der er Gjenstand sor dens Virksomhed
Og der bliver en betænkelig Tvivl tilbage, om der egentlig,
om end Philosophien med nok saa stor Anstrængelse soger at
skræmme dette Tingenes rene Væsen nd as alle dets Smut-
hnller, om der egentlig vil vise sig noget Andet end det reent
Abstrakte (Snndhed, Størrelse o. s. v.), der som saadant i sin
Modsætning til det Concrete er Intet. Heraf folger da igjen,
at Sjælen i sin erkjendende Virksomhed, for ret at blive con-
grnent med sin Gjenstand, i samme Grad maa blive til Intet.

sammenknyttede ved Toppunktet, og han tilfoier, at det vilde have været
en Lpgave for Æsop, ,,der hvis han havde bemærket det, vilde have digtet
denne Fabel, at Gaden vilde forsone begge, der laae i Strid med hinanden;
men da han ikke kunde det, forbandt han dem ved Enderne;« han griber Gift-
bægeret med en Anstand, med en Livslost, som han i et Symposinm vilde
have grebet den skummende Pokal; han spørger Fangevogterem ,,hvad mener
Du ? Tor man vel af denne Drik ndghde Noget til Lffer? Er det tilladt eller
jtte ?« Alt dette er nn meget godt; men naar man derhos erindrer, at han
dog egentlig ikke veed Beskeed om, hvorledes det Tilkommende vil være be-
skaffent, eller om der er et Tilkommende; naar vi midt i denne Poesi hore
prosaiske Beregninger over, at det dog aldrig kan være nogen Skade, at antage
et andet Liv, og andet Mere, som paa sit Sted skal blive oplyst, saa seer man,
at dette Argument-3 overvevisende Kraft temmelig indskrænke-Z-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free