Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Præexistentsen i Harmoni med Anskuelsen af Vordelsen, at man
maa antage, at «Soerates har beviist Legemernes Opstandelse.
Men dette er jo ganske i Modsigelse med hans øvrige Theorie-
En Uovereensstemmelse bliver der vistnok altid mellem disse
to Argumenter, som ikke kan fjernes ved den Uklarhed om, hvad
Døden egentlig er, der findes i det første, eller ved den tilsnegne
Forudsætning, som Baur med Foie opholder sig over, at Døden
ikke er Livets Ophør men kun en anden Art af Existents (smlgn.
ans. Skr. Pag 114), Naar nu Baur frakjender disse Argumenter
Beviiskraft og mener, at de kun ere en analytisk Exposition af
Sjælens Begreb, og at altsaa Udødeligheden kun forsaavidt
følger af dem, som den allerede bliver forudsat i Sjælens Begreb,
saa kan man vel være enig med ham; men man maa dog ikke
oversee, at det Haarde, Sjælen her bliver, som ellers det Gode,
det Skjønne o. s. v., her ikke staaer som et Udgangspunkt, men
som et Resultat, at det er netop idet Betragtningen vil gribe
Sjælens Væsen, at dette viser sig som nigjennemtrængeligt,
og ikke i Medfor af denne Sjælens Uigjennemtrængelighed,
at man gaaer ud i Argumenternes Mangfoldighed Dette er
nemlig et negativt Resultat, det Andet en positiv Forudsætning,
hvilket jeg her atter maa gjøre opmærksom paa-
See vi nu hen til, hvilken Sjælens Beskaffenhed maa være,
hvilken speeifik Existents den maa have, forsaavidt som Besva-
relsen af disse Spørgsmaal skal hentes fra den Forestilling herom,
som hviler i det Argument for dens Udødelighed, der hentes
fra Erindringens Natur og Væsen, da komme vi ogsaa til
de meest abstrakte Bestemmelser. Jdet nemlig Mennesket
sandseligt paavirkes, fører det disse Sandse-Jndtryk hen til
visse Almeen-Forestillinger f. Ex. det Lige (Pag. 33 ff.), det i
og for sig Skjonne, Gode, Retfærdige, Fromme o.s. v., over-
hovedet til alt det, »som vi saavel i vore Spørgsmaal som Svar
betegne som det, det er« (sInlgn. Pag· 37). Disse Almeen- Fore-
stillinger erhverves ikke ved Erfaringens atomistiske Iagttagelser-,
eller ved Jnduetionens Usurpationer, tvertimod de forudsætte
sig selv bestandig. ,,Enten ere vi altsaa fødte med disse Erkjendel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
