Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
er sammensat. Da nu Sjælen horer til det Ikke-Sammenfatte,
saa folger deraf, at den ikke kan oploses» Dog denne hele Tanke-
bevægelse er aldeles tilsyneladende, da det egentlig er Tauto-
logiens holdningslose Grund, den bevæger sig paa. Vi maae
derfor følge Soerates, naar han oplyser Analogierne Det Usam-
mensatte er det, der altid forholder sig paa den samme Maade.
Hiint Væsen selv, siger han (Pag. 44), hvilket vi i vore Spørgs-
maal og Svar tilskrive egentlig Væren, forholder det sig vel
altid paa samme Maade eller snart saaledes snart anderledes?
Det i og for sig selv Lige, Skjønne og Alt, hvad der har egentlig
Væren, kan det nogensinde nndergaae nogensomhelst Foran-
dring? »Disse Ting ere altid sig selv lige, ere formlose og kunne
ikke sees.« Sjælen har nn størst Lighed med det Guddommelige,
Udødelige, Fornuftige, Eensartede, Uoploselige og altid paa een
og samme Maade sig Forholdende, Legemet derimod har storst
Lighed med det Menneskelige, Dodelige, Ufornnftige, Mange-
artede, Oploselige og aldrig paa samme Maade sig Forholdende
(Pag. 47). Men her ere vi altsaa komne til en ligesaa abstrakt
Opfattelse af Sjælens Existents og dens Forhold til Legemet.
Denne Betragtning gjor sig nemlig ingenlunde skyldig i paa en
materiel Maade at anvise Sjælen en bestemt Plads i Legemet,
men den overseer paa den anden Side ogsaa aldeles Sjælens
Forhold til Legemet, og istedetfor at lade Sjælen frit rore sig
i det af den selv prodneerede Legeme, er den idelig ifærd med at
liste sig nd af Legemet. Det Billede, som Kebes senere benytter
til en Indvending mod Sjælens Udodelighed, forsaavidt man
ndleder samme af den Betragtning, at da Legemet, der dog er
det Svagere, vedblev, ogsaa Sjælen, der er det Stærkere, maatte
vedblive, at det nemlig er, som om Nogen vilde føre den Tale
om en gammel Væver, som var dod: Manden er ikke dod, men
maa vistnok være etsteds, og som Beviis derpaa vilde fremfore,
at den Klædning han havde paa, og som han selv havde vævet,
var uskadt og ikke tilintetgjort (Pag. 61), dette Billede, siger jeg,
vilde, rigtigt benyttet, idet man ndhævede det Sindrige i at
sammenligne Sjælen med en Væver, allerede lede til langt
12«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
