Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
det om det Vanvid, hvormed man vel stundom seer Mennesket
at ønske at blive til Jntet, det maa være grundet i en Art Livslede.
Saalænge der endnu ikke kan være Tale om, at man ret indseer,
hvad der ligger i dette Ønske, saalænge kan Begeistringen endnu
være der, hvorimod, naar Ønsket har sin Grund i en vis Dorsk-
hed, eller den Onskende er sig bevidst, hvad han ønsker, da er
Livslede det Fremherskende. J mine Øine indeholder den be-
kjendte Gravskrift af Wessel: »tilsidst gad han ei heller leve,«
Jroniens Anskuelse af Døden Men den der doer, fordi han ikke
gider leve, han ønsker visselig heller ikke et nyt Liv, thi det vilde
jo være en Modsigelse Denne Mathed, der i den Forstand ønsker
Døden, er nu aabenbart en fornem Sygdom, der kun har hjemme
i de høieste Cirkler, og er i sin fuldkomne Ublandethed ligesaa
stor som den Begeistring, der i Døden seer Livets Forklarelse
Det er de to Poler, mellem hvilke det almindelig menneskelige
Liv bevæger sig døsigt og uklart Jronien er nemlig en Sundhed,
forsaavidt den frelser Sjælen ud af det Relatives Besnærelser,
den er en Sygdom, forsaavidt den ikke kan bære det Absolute
uden i Form af Intet, men denne Sygdom er en Climatfeber,
som kun faa Judivider paadrage sig, færre overstaae.
Jronien nu betræffende i Phædon, da maa denne natur-
ligviis opfattes i det Moment, hvor Jronien som Anskuelse
bryder den Befæstning, der adskiller Himlens og Jordens Vande,
og forener sigmed den totale Ironi, der tilintetgjør Judividet·
Dette Punkt er ligesaa vanskeligt at fastholde som Punktet mellem
To og Frost, og dog ligger Phædon, naar man vil bruge den
af mig opstillede point de vue-Maaler, lige mellem disse Jroniens
to Bestemmelser Jeg skal nu gaae over til en Dokumentation,
forsaavidt den er mulig. J denne Henseende er det ingenlunde
min Mening at dølge, at enhver saadan Doknmentatiou bestandig
forudsætter et Noget, det Anskuelsens Totale, som ligger ud over
det Enkelte, det Skabelsens Bliv, som ved ethvert Menneskevcerk
først kommer bag efter, i det Øieblik, da det Usyulige bliver
anskueligt i det Synlige. Dersom det nemlig var en subjektiv
Mystieisme, hvoraf Soerates, ikke var hildet (thi dette Udtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
