- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
186

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188

melhed, idet Døden viser sig snart som noget uendeligt Betyd-
ningsfnldt, snart som Jntet, det er det, der behager ham. J For-
grunden altsaa Soerates, ikke som den, der letsindigt slaaer
Tanken om Døden bort og ængsteligt klamrer sig til Livet, ikke
som den, der begeistret gaaer Døden imøde og høin1odigt offrer
Livet; nei som den, der gotter sig over den Afvexling i Lys og
Skygge, som et syllogistisk aut—aut giver, naar det næsten i samme
Nu viser høilys Dag og bælgmørk Nat, viser det uendelig Reale
og det uendelige Intet, gotter sig ogsaa paa Tilhørernes Vegne
over, at disse to Punkter ere ligesom det Behagelige og det
Ubehagelige knyttede sammen ved Toppunktet (smlgn. Sym-
pofiet), og dog derunder ikke med Sjælens inderlige Forlcengsel
attraaer Visheden, men med en vis Nysgjerrighed længes efter
Opløsningen paa denne Gaade. Soerates føler meget godt,
at hans Syllogismer ikke have noget Udtømmende ved sig med
Hensyn til Besvarelsen af Spørgsmaalet, knn den Hurtighed,
med hvilken den uendelige Modsætning viser sig og forsvinder,
glæder ham. Baggrunden, der trækker sig uendeligt tilbage,
danner Dødens uendelige Mulighed

J Apologien følger derfor ogsaa gjerne paa de meest pathe-
tiske Udbrud en Argumentation, der blæser Veltalenhedens
Skum bort, og viser, at der er slet Jntet derunder. Soerates
bemærker, hvor daarligt det vilde være af ham, der var af Guden
beskikket til at leve som en Viisdoms-Elsker (gmzocjozoodism)
og til at udforske og prøve sig selv og Andre, hvor daarligt det
vilde være af ham af Frygt for Døden at forlade sin Plads.
Nu kommer Grllndent se) yfes Tv- Ueistestov ckxdzfjscr« sZ
33125989 mIckSw ZZZZLO ZoTZIE JJ demva 0090612 Huse-, fii) z«1«»sra·
doxsfp yfes Zfckfpm Frø-Zi- t? ofwc ofckxp’ . . . . see-3 soin
mZg mis- ckfrsefjfa chrip desl-M syj Zyrmsxfckrosmg 17 Tøs mys-
me fsckxpm r? »in 0ZöZ»; (smlgn. Ast Pag. 126 § 29 A.).
J denne Henseende mener Soerates ogsaa at have Fortrinnet
for de andre Mennesker; thi han frygter ikke Døden, da han
slet ikke veed Noget om den. Dette er nu ikke blot en Sophisme,
men tillige en Ironi. Idet han nemlig befrier Menneskene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free