Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
at der slet intet Tilknytningspunkt er mellem Angrebet og For-
svaret. Havde Socrates sogt at vise, at han holdt sig til det Gamle,
eller at, forsaavidt han indførte noget Nyt, dette var det Sande,
saa var jo Alt i sin Orden. Men Socrates gjendriver ikke Anklas
gerne, men han fravrister dem selve Anllagen, saa det viser sig,
at det Hele er blind Allarm, og Klagernes huudredpuudige
Kanouer, der aldeles skal knuse den Anklagede, blive forgjeves
affyrede, da der slet Intet er, der kan tilintetgjøres Den hele
Situation erindrer derfor saa levende om et dybsindigt vittigt
Vers af Baggesen73«). Men ogsaa fra en anden Side vil det iro-
niske Anlæg i Apologien vise sig. For Socrates nemlig, der var
vant til, med en for Sophifterne ængsteude Haardnakkethed
og et ligesaa uforfcerdet Mod at fastholde Sporgsmaalet, til-
trods for Sophisterues Fordreielser og Skrækkemidler, maatte
det nemlig vise sig som et hoist latterligt argumentum ad
homiuem, Athenienserne nu havde udfundet, at han skulde
henrettes Efter Socrates’ Anskuelse maatte naturligviis Anklas
gerne enten overbevise ham om, at han havde Uret, eller lade
sig overbevise, hvorimod dette, om han skulde henrettes eller ikke
henrettes eller idetmindste mulkteres eller ikke mnlkteres, var
Noget Sagen aldeles uvedkommende, og der saaledes her igjen
ingen fornuftig Forbindelse blev mellem Forbrydelsen og Straf-
fen. Kommer nu dertil den Omstændighed at dette Sagen aldeles
Uvedkommende Spørgsmaal skulde afgjores paa en aldeles
udvortes Maade, ved Stemme-Antal, en Afgjorelsesmaade,
der altid havde været Gjenstand for Socrates’ specielle For-
kjærlighed, hvori han, som han etfteds bemærker, selv var aldeles
A) Og ingen, ingen Moders Sjæl
Kan slaae tilgavns en Dod ihjel;
Selv naar han Græsset maatte vide,
Al Fordeel var paa Tyvens Side.
szr maa Læsereu bemærke de to sidste Linier; thi ligesom Tyven vilde have
havt Fordeel ved virkelig at blive slaaet ihjel, saaledes vilde Socrates, som
Intet vidste, jo Paa en Maade have en Fordeel, hvis Anklagerne kunde be-
vise, at han ikke blot vidste Noget, men endog noget Nyt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
