Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Apologien, for at det Usikkre og Vaklende i den foregaaende
Argumentations lGang herved kunde faae en Eonsolidation.
Det Mythiske vil nu blive Overveielfens Gjenstand, og idet jeg
søger at glemme, i hvilken Hensigt det Hele foretages, for at
Lverveielsen kan blive saa uhildet som mulig, maa jeg bede
Læseren i samme Grad at fastholde, at den Duplieitet, der ligger
i Misforholdet mellem det Dialektiske og det Mythiske, er et
af de Jndieier, et af de Spor, der forhaabentlig vil lede hen til
at adskille det baade ved Tid og Inderlighed tilsyneladende
11adskillelige·
Dette Mythiske kan man nu først see paa med mere lige-
gyldige Oine, man kan betragte det blot som en Forandring
i Fremstilling, en anden Art af Foredrag, uden at derfor
Forholdet mellem disse to Arter af Foredrag var et vcesentligtz
ja man kunde synes i en og anden Yttring af Plato at finde
et Vink desangaaende. Protagoras siger saaledes, idet han gjør
sig fcerdig til at bevise, at Dyden kan læres: ,,Vel, Soerates,
jeg vil ikke beholde det for mig selv, men skal jeg som den Ældre,
der taler til den Yngre, indklæde Beviset i en Mythe, eller fore-
drage det i en Afhandling ?" (Heise Pag· 130). Og da han er
færdig, bemærker han: »Saaledes har jeg nu, Soerates, baade
ved en Mythe og ved Grunde beviist, at Dyden kan læres« (·Pag.
145). Vi see saaledes, at her det mythiske Foredrag adskilles fra
det undersøgende paa den Maade, at det mythiske betragtes
som et ufuldkomnere, beregnet paa Yngre, at disse to Arter af
Foredrag ikke staae i et nødvendigt Forhold til hinanden, da deres
Nødvendighed først vilde sees i den høiere Eenhed, i hvilken
de selv som diserete Momenter vare tilsyneladende og virkelige.
Disse to Arter af Fremstilling sees ikke i Forhold til Ideen, men
i Forhold til Tilhøreren, de ere soin to Sprog, af hvilke det ene
er mindre artiknleret, mere barnligt og blodt, det andet mere
udviklet, mere fkarp kantet og haardt; men da de ikke sees i For-
hold til Ideen, saa lod der sig tænke et tredie Sprog, et fjerde
o.s.f., et heelt Assortiment af saadanne Fremstillingsformer·
Hertil kommer, at Mythen efter denne Opfattelse aldeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
