Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
gjort Fjende af den Middelmaadighed, der hos Empirien er,
som det Høieste, Gjenstand for en front Tilbedelse, men for
Speculationen en Skifting af Troldecet Erindrer man nu
derimod det Resultat, vi kom til gjennem Xenophon, at vi
her fandt Socrates i travl Virksomhed som en Endelighedens
Apostel, som en geskjeftig Probenreuter fra en Maadelighedens
Propaganda, ufortrodent anbefalende sit ene saliggjorende
jordiske Evangelium, at vi der fandt for det Gode det Nyttige,
for det Skjønne det Brugbare, for det Sande det Bestaaende,
for det Sympathetiske det Lucrative, for harmonisk Eenhed
Nokternhed, saa vil man vist indromrne,·at disse to Opfattelser
ikke godt lade sig forene. Enten maatte man sigte Xenophon
for en total Vilkaarlighed, for et ubegribeligt Had til Socrates,
der sogte en Tilfredsstillelse i en saadan Vagvadskelsez eller
man maatte tilskrive Plato en ligesaa gaadefuld Jdiosynkrasie
for sin Modscetning, der ligesaa uforklarligt realiserede sig i at
forvandle denne i Lighed med sig selv. Ville vi nu et Øieblik
lade Socrates’ Virkelighed staae som en ubekjendt Storrelse,
saa kan man med Hensyn til disse to Opfattelser sige, Xenophon
har som en Kræmmer pruttet sig sin Socrates til, Plato har
som en Kunstner skabt sig sin Soerates i overnaturlig Størrelse
Men hvorledes har Socrates virkelig været, hvad har været
Udgangspunktet for hans Virksomhed? Svaret herpaa maa
naturligviis tillige hjælpe os ud af den Nod, hvori vi hidtil
have været bestedte· Svaret herpaa er: Socrates’ Existents
er Ironi. Ligesom nu dette Svar, saa troer jeg, hæver Van-
skeligheden, saaledes gjor den Omstændighed, at det hæver
Vanskeligheden, det tillige til det rigtige Svar, saa at det i samme
Øieblik viser sig som Hypothese og som det Sande. Det Punkt
nemlig, den Streeg, der gjvr Jronien til Ironi, er saare vanske-
lig at faae fat paa. Med Xenophon kan man derfor gjerne au-
tage, at Soerates har yndet at gaae omkring og tale med alle-
haande Mennesker, fordi enhver udvortes Begivenhed eller
Ting for den altid slagfwrdige Jroniker er en Anledning; med
Plato kan man gjerne lade Socrates berore Ideen, tnn at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
