Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
beviisning ved Oldtidens Tradition, saaledes findes der i dette
Stykke en Mangfoldighed af Træk, der enten ere historisk visse,
eller dog vise sig som aldeles analoge med, hvad man ellers
veed om Soerates. Siivcrtc har med stor philologisk Lærdom
og megen Smag stræbt at bevise Eenheden af den af Mistv-
phanes fremstillede Soerates med den virkelige gjennem en
saadan Sneeession af individnelle Træk««). Ogsaa Rijtscher
har givet, om ikke efter denne Maaalestok, dog en for denne
Undersøgelse tilstrækkelig Samling af saadanne Data. Den
findes i det anforte Skrift Pag 277 ff. Det som dernæst bliver
af Vigtighed, er at see det Prineip, den Idee, Aristophanes
lader os øine i Soerates, som hvis transparente Repræsentant
han bliver fremstillet.
Men for at opnaae dette, bliver det nodvendigt at give en
kort Oversigt over Stykket selv, Anlægget og Gangen
deri. Denne Undersøgelse kan jeg desto troftigere gaae ind paa,
som jeg har en Hegelianer i Spidsen, og det maa man altid
lade dem, at de har en ypperlig Gave til at skaffe Plads, en
Politi-Myndighed, der øieblikkelig veed at adsplitte allehaande
lærde Opløb og betænkelige historiske Sammenrottelser Hvad
nu for det Første Choret angaaer, da har dette, der som saadant
repræsenterer den sædelige Snbstants, i vort Stykke iført sig
et St)mbol-3«·-i«). Rötscher søger Jronien deri, at Choret er sig
dette bevidst, selv i ethvert Øieblik ligefom vil springe frem af dette
Skjul, hvilket det til Slutningen ogsaa gjor, idet det tillige
spotter den af dem bedragne Strepsiades. Om nn Jronien
ligger heri, om denne AlvorVMY der kjæmper Statens sub-
stantielle Bevidsthed ud af det moderne chesens Tomhed,
ikke begrændset Jroniens poetiske Uendelighed og Hensyns-
løshed, om Stykkets hele Slutning, om den end var en retfær-
«·) Ueber Aristophanes Wolken von J. W. Süver1i. Berlin 1827. Bag. 3
ov. ff.
M) Man sammenligne den fortræffelige Udvikling af Chorets Historie
i Aristophanes hos Rijtscher Pag. 50—59.
M-·«) Denne Alvor vedkjender Aristophanes sig selv i den første Parabase.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
