Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
stophanes ogsaa til en vis Grad være bleven sig bevidst, og
hvis det ikke er Tilfældet, da indseer jeg virkelig ikke, hvorledes
man vil frelse Aristophanes fra den gamle Beskyldning at have
bagvadsket Socrates Thi, om end Socrates nok saa meget
og med nok saa megen Ret blev af Aristophanes opfattet som
en Reprcesentant for et Princip, der truede den gamle Græeitet
med Undergang, saa vilde det dog altid blive en Uretfærdighed
at sigte Soerates for at fordærve Ungdommens Sæder, at ind-
fore en Udsvævelse og Letfærdighed, som nødvendig baade
den gamle og den nye Græcitet maatte afskye, det vilde blive
en Uretfærdighed, ikke blot fordi Socrates havde faaet Hævd
paa at være den meest retskafne Mand i Grækenland, men
fornemlig fordi Socrates’ Standpunkt udentvivl i den Grad
har været abstract intelligent (Noget, der allerede tilstræk-
kelig viser sig i den bekjendte Opfattelse af Synd som Uviden-
hed),· at jeg troer, at det vilde være rigtigere med Hensyn til
Opfattelsen, om man renoneerede lidt paa al den Bombast
om hans Dyd og ædle Hjerte, men tillige ogsaa saae hans Liv
indifferent mod alle Sigtelser for Sædernes Fordærvelse Röt-
scher kan nu saa meget han vil ndhceve den Alvor, hvormed
Aristophanes i Skyerne har omfattet sin Opgave, dermed er
Aristophanes ikke retfærdiggjort, nden forsaavidt man vilde
udhæve det Comiske, der ligger i, at Aristophanes blev saa alvor-
lig over Noget, der forst ved en senere Forkeerthed kunde blive
saa fordærveligt, som det blev. En saadan intelligent Nentra-
litet synes ogsaa Aristophanes at tillægge Socrates, derved,
at han, da Pheidippides skal indvies i den socratiske Underviis-
ning, lader Redelighed og Uredelighed optræde som to Magter
ligeoverfor hinanden, lader Socrates staae udenfor dem begge
som den indifferente Mulighed. Den Dialectik her nn skildres,
er aabenbart en orkeslos Losgænger, der snart med stor Grun-
dighed udforsker de inepteste Ting og offrer sin Tid og sin Kraft
paa de taabeligste Ordkloverier Gckymy sex-ngnka cxzpsifcechnoikg
V. 180), ja stundom bliver i den Grad stillestaaende og dorsk,
at den mere antager Skikkelse af en sindrig Gjætten-Gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
