Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
fattelser. Det hemmelighedssulde Intet, der egentlig udgjør
Pointet i Socrates’ Liv, sogte Plato at udfylde ved at give
ham Ideen, Xenophon ved det Nyttiges Vidtloftigheder. Ari-
stophanes har nu opfattet dette Intet, ikke som den ironiske
Frihed, i hvilken Socrates nod det, men saaledes, at han blot
bestandig viser den Tomhed, der ligger deri. Istedetfor Ideens
evige Fylde faaer derfor Soerates den meest asketiske Tarve-
lighed i en Fordybelse i sig, der aldrig henter Noget op fra dette
Dyb, en Fordybelse, der, om den end farer ned i Sjelens Un-
derverden (man kunde i psychologisk Henseende tænke paa de
Ord, som hos Aristophanes forekomme om den nye Skoles
Disciple i naturvidenskabelig Henseende V. 192: vis-ros- csi ske-
Botsxgvcdmy Issro sz Tcigrchoyz altid vender tomhæn-
det tilbage. Istedetfor det Nyttige–"-), der dog endnu er en
Slags Betragtning, træder her det Fordeelagtige, der kun har
med det Enkelte at gjore i dets Forhold til det ene over
sin egen Interesse vaagende Individ, og det —— Ncevenyttige
(smlgn. V. 177 ff.). Ogsaa de Naturbetragtninger, med hvilke
Aristophanes har udstyret Socrates, erindre leilighedsviis
om de xenophontiske naturhistoriske Studier, naar man blot
abstraherer fra den Sigtelse for Irreligiositet, der skinner frem
k) Medens derfor det Nyttige hos Xenophon vakler imellem at svare
til det Skjønne og det Gode, og saaledes mere er et intelligent end et moralsk
Begreb, saa er det Nyttige her derimod reent moralsk opfattet, i sin Mod-
sætning til det Gode og i sin Eenhed med det Slette. Xenophon lader Socrates
ikke modtage Betaling for sin Underviisning og antyder derved, at hans
Underviisning var ineommensurabel for al slig Taxation, antyder Soerates’
Underviisnings tvetydige Forhold til enhver Udvortes Vnrderiug (da den
ien Forstand var for god i en anden Forstand for daarlig dertil); Aristophanes
lader ham ikke blot modtage Betaling, men formelig plyudre sine Disciple.
Vil man i dette sidste Træk ikke see en af de moralske Sigtelser, som blive van-
skelige at retfærdiggjore, eller en kaad Overgivenhed, der trænger til Und-
skyldning, saa kan man deri see en billedlig Vetegnelse as Ironikerens For-
hold til Judividet, da han i dette Forhold mere er fratagende end givende,
og som gjor i aandelig Forstand, hvad Socrates i legemlig Forstand gjorde
ved Strepsiades, lader ham gaae nogen ind i spzmm og ligeledes lobe nogen
derfra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
