Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
Sligt befattede Socrates sig ikke med, og om han end tidligere
havde ladet sig paavirke af Anaxagoras, faa frigjorde han sig
dog snart, hvad ogsaa Plato paa flere Steder beretter, fra denne
Indflydelse, idet han opgav Naturens Betragtning for Menne-
skets. Naar man derfor siger om Socrates, at han ikke antog de
Guder, Staten antog, saa folger deraf ikke, at han var en Guds-
fornægter· Derimod hænger denne Socrates’ Jkke-Antagelse
af Statens Guder væsentlig sammen med hele hans Stand-
punkt, der i theoretisk Henseende er af ham selv betegnet som
Uvidenhedkj Men Uvidenhed er paa eengang et virkeligt
philosophisk Standpunkt, og tillige aldeles negativt. Socrates’
Uvidenhed var nemlig ingenlunde en empirisk Uvidenhed,
tvertimod, han var i Besiddelse af mange Kundskaber, han havde
megen Læsning saavel i Digtere som Philosopher, han var
meget forfaren i Livets Forhold, i empirisk Forstand var han
altsaa ikke uvidende. J philosophisk Henseende var han derimod
uvidende. Det til Grund for Alt Liggende, det Evige, det Gud-
dommelige var han uvidende om, det vil sige, han vidste, at det
var, men han vidste ikke hvad det var, han havde det i sin Be-
vidsthed, og dog havde han det ikke i sin Bevidsthed, forsaavidt
som det Eneste, han kunde prædicere derom, var, at han ikke
vidste Noget derom. Men dette er med andre Ord ganske det
Samme, som vi i det Foregaaende have betegnet saaledes:
Socrates havde Jdeen som Grændse Forsaavidt maatte
det altsaa falde liam saare let, at afvise Anklagernes Beskyld-
ning for, at han ikke antog de Guder, Staten antog. Dertil
maatte han nemlig, socratisk rigtigt, svare: hvorledes kan man
beskylde mig herfor? da jeg slet Jntet veed, veed jeg naturlig-
viis heller ikke, om jeg antager de Guder, Staten antager. Her-
k) Man vil her ogsaa strax bemærke, hvor vanskelig Anklagernes Stil-
ling var; thi det blev Socrates en let Sag, hver Gang de opstillede en positiv
Anke, ved Hjelp af denne Uvidenhed at tilintetgjøre den, og egentlig burde
vel Anklagerne have sigtet ham netop for hans Uvidenhed; thi der gives
naturligviis en Uvidenhed, som fortrinsviis i den græske Stat og til en vis
Grad i enhver Stat maa ansees for Forbrydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
