Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
med seer man nu og, hvorledes det hænger sammen med det
Spørgsmaal, hvorvidt der dog ikke bag denne Uvidenhed har
constitueret sig en positiv Viden. Schleiermacher gjori en Afhand-
lingss opmærksom paa, at, naar Socrates i Oraklets Tjeneste
gik omkring for at vise Folk, at de Intet vidste, det er umuligt,
at han blot har vidst det, at han ikke vidste Noget, men at der
bagved nødvendigviis maa have ligget, at han vidste, hvad Viden
er. Han viser dernæst, hvorledes Socrates egentlig er Stifter
af Dialectiken. Men det er dog igjen en Positivitet, som ved
nærmere Eftersyn er en Negativitet. Socrates er, for at erindre
om en tidligere Bemærkning kommen til Dialectikens Idee,
men har ei havt Ideens Dialectik Og selv efter Platos Anskuelse
er dette et negativt Standpunkt J den Dichotomi derfor i
Staten, hvor Dialectiken viser sig, der viser sig som det dertil
svarende Positive det Gode, ligesom i den Tichotomi, hvor
Kjærligheden optræder som det Negative, det Skjønne svarer
dertil som det Positive Nu er det vel sandt, at der i denne her
bestandigt antydede, i ethvert Moment satte og i samme Moment
tilbagekaldte Negativitet er en indholdsrig og dhb Positivitet,
saasnart den kommer til at befinde sig paa sig selv, men Socrates
holdt den bestandig blot i denne Mulighed, der aldrig blev til
Virkelighed
Dette vil man ogsaa overbevise sig om, naar man med
Opmærksomhed vil gjennetnlæse Platos Apologi, der i sin
Skildring af Socrates’ Uvidenhed er saa prægnant, at man
blot behover at tie og høre, naar den taler. Han skildrer sin
Viisdom i Forhold til Pariereu Evenus’, der tog 5 Miner for
sin Underviisning Han priser ham lykkelig paa Grund af den
Positivitet, han maa have været i Besiddelse as, siden han lod
sig saa dyrt betale; og svarer nu paa det Spørgsmaal om hans
egen Viisdom: yrofcep J-) Udgifter rccür),1-; 17pr smit- Yowg
Bepstiovsfmz mørkt-rc res- -’J2-rr yckp mycsistsxfsm rtefsryjp sit-at
«) Abhandlungen der Kvniglichen Academie der Wissenschaften in
Berlin, aus den Johren 1814—15: Uebek den Werth des Socrates als Philo-
sophen. Bag. 51—68»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
