- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
274

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276

Veivufztsein erfüllt hat, sondern erst die Negation alles Endlichen
und Bestehenden ist. Ogsaa Hegel bemærker (Pag. 60): So
lehrte also Socrates die, mit denen er umging, wissen, dafz
sie nichts wissenz ja was noch mehr ist, er sagte selber, er wisse
Nichts, docirte also auch nicht. Wirklich kann man auch sagen,
daß Socrates nichts wusztez denn er kam nicht dazu, eine Philo-
sophie zu haben und eiue Wissenschaft auszubilden. Dessen war
er sich betvusztz und es war auch gar nicht sein Zweck, eine Wissen-
schaft zu haben.

Socrates angav nu vel en ny Retning, han gav Tiden sin
Retning (naar man vil tage dette Ord ikke saa meget i philo-
sophisk som i militcer Forstand), han gik omkring til Enhver
især for at forvisse sig om, at han stod rigtig stillet; men dog var
denne hans Virksomhed ikke saa meget beregnet paa at henlede
deres Opmærksomhed paa det, som skulde komme, som snarere
paa at fravriste dem det, de havde, og dette fuldbyrdede han
ved, saa længe Operationen stod paa, at bortskjære al Com-
munieation med den Beleirede, idet han ved sine Sporgsmaal
udhungrede den Bescetning af ieninger, Forestillinger, hævdede
Traditioner o.s.v., der hidtil havde været det paagjeldende
Individ tilstrækkelig Og naar han havde gjort dette ved den
Enkelte, da var Misundelsens (dette Ord taget i metaphysisk
Forstand) fortærende Jldsflamme et Øieblik mættet, da var
Negativitetens tilintetgjorende Enthusiasme et Oieblik tilfreds-
stillet, da nod han Jroniens Glæde i suldeste Maal, uod den
dobbelt, fordi han folte sig guddommelig bemyndiget, folte
sig i sit Kald. Men dette var naturligviis kun et Øieblik, snart
var han igjen i siu Function3). Den i hans Uvidenhed liggende

st) Dog dette er naturligviis hans Virksomhed idealt seet. J hans Liv
kan denne Vredens (dette Ord taget i metaphysisk Forstand) Energi godt
være bleven aflost af en vis Judolents, en vis Shaken ind i sig selv, i hvilke
Øieblikke han da forud optog in abstracto den Nydelse, der egentlig skulde
forhverves in concret0, indtil atter Guddommens Kald gjenlod i hans
Indre, og han da atter var redebon til at komme Guddommen til Hjelp for
at overbevise Menneskene. Saaledes begriber man bedst den Stirren hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free