- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
276

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

278

i et eller andet endeligt Forhold til Guddommen Herom erindrer
allerede det tidligere af os citerede Sted as Xenophons Memo-
rabilier, hvor Socrates udvikler, hvorledes Guderne havde
sorbeholdt sig selv det Vigtigste, Udfaldet nemlig, saa al menne-
skelig Stræben var Forfængelighed, hvormed der Intet udrette-
des. Det viser sig ogsaa i den platoniske Tialog, Alcibiades
secundus, hvor Socrates taler om Bonnens Betydning, og
hvor han indskjærper, at man bør bruge stor Forsigtighed i at
bede Guderne om Noget, for at Guderne ikke skal bonhore
denne Bon, og det maaskee bagefter vil vise sig, at det ingen-
lnnde var til Gavn for Menneskene. Denne Forsigtighed synes
nu rigtignok at indeholde i sig Muligheden af, at Mennesket
i visse Tilfælde kan indsee det Tjenlige og altsaa tor bede derom,
Men deels maa man erindre, at Socrates jo ingenlunde antager,
at ogsaa Under den Forudsætning at Mennesket vidste hvad der var
ham det Bedste og bad derom, Guderne derfor vil tilstede det,
hvilket tyder paa en endnu dybere Tvivl, om hvad der dog
egentlig er det Bedste for Mennesket; deels at denne Forsigtighed
udarter til Ængstelighed, der sorst finder sin Hvile i Bonnens
Nentralisering Dette seer man ogsaa deraf, at han anpriser
et Vers af en Digter, der lyder saaledes:

Giv os det Gode, o Zeus! vi bede derom eller ikke,
Selv naar vi bede derom, afvende Du fra os det Onde.

Men herved see vi i religios Henseende det Guddommelige
ligesaa meget fjernet fra Mennesket, som det viste sig i theoretisk
Henseende, og Udtrykket herfor er igjen Uvidenhedss·

Man pleier ellers ogsaa for at betegne Soerates’ Stand-
punkt at erindre om de bekjendte Ord: yymsjt Tak-min
Og man kan ikke ncegte, at disse Ord indeholde en Tvetydighed,

je) For at forhindre al Misforstaaelse og for om muligt ved denne Be-
mærkning fra et ganske andet Standpunkt at oplyse det Sagte, vil jeg erindre
om, at i den christelige Bevidsthed Bonnen har sin absolute Gyldighed; thi den
Christne veed, hvad han skal bede om, og han veed, at, naar han beder derom,
vil han absolut blive bonhort, men dette har netop sin Grund i, at han veed
sig i et realt Forhold til sin Gud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free