Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Staten, netop fordi den har gjennemgaaet en langt dybere
Mediation, indrømmer Subjeetiviteten et ganske andet Raade-
rum, end den græske Stat kunde gjore det, naar man, siger jeg,
betænker, at selv i vore Stater en Particulier dog altid bliver
en tvetydig Person, saa kan man derfra slutte sig til, med hvilke
Øine den græske Stat maa have betragtet Soerates’ For-
søg paa at gaae paa egen Haand og leve hen som Privatmand.
Og naar Profesfor Heinfius troer tilstrækkelig at have besvaret
en Bemærkning af Forchhammcr ved at spørge, om Nogen
vil holde med Forchhammer deri, saa vil jeg i al Beskedenhed
tillade mig at svare Hr. Professor Heinfius, at jeg baade finder
det godt skildret og rigtigt opfattet som Kjætteri mod Staten,
hvad Forchhammer Pag. 6 beskriver som Socrates’ Virksomhed:
Er znpfte in jeder Stoa, an jeder Straßenecke, anf jedem Spa-
ziergang die Athenischen Jünglinge am Mantel, und fragte
so lange, bis sie mit dem beschijmenden Gefiihl des Nichtwis-
sens, aber auch mit Zweifel an dem, was sie bisher fiir Gdtt-
lich gehalten, ihn verließen, oder fich gänzlich in seine Lehre
begaben. Det som jeg nu anseer for det Gode i den Skildring af
Forchhammer, er Beskxivelsen af, hvorledes Socrates drev
omkring paa Gader og Stræder, istedetfor at udfylde fin Plads
i Staten eller være Borger i græsk Forstand, fritog sig for at
bære Statens Byrder og fandt sig vel i at privatisere. Hans
Stilling i Livet var derfor aldeles prædicatloss«), jeg mener
sk) Han roser sig endogsaa heraf i Apologien, hvor han udhæver, at
hans Liv har været virksomt, men tillige incouimensurabelt for Statens
Maalestok (dette Sidste udtaler han naturligviis polemisk mod Staten, og
idet han med dyb Ironi blander Alt mellem hverandre, skuffer han let den
flygtige Betragtning). Han fortæller, at han ikke har bekymret sig om at samle
Penge, ikke om Huusholdningem ikke om militaere, borgerlige og andre Æres-
pladser og Embeder (inen dette er fra Statens Standpunkt betragtet slet ikke
saa roesvcerdigt), ikke om Partier og Sammenrottelser (her er det Forvirrende,
thi at han ikke har deeltaget deri, maa naturligviis Staten finde priisvær-
digt, og forovrigt er Jronien iøinefaldende i den letfaerdige Maade, paa
hvilken han slaaer det ægte borgerlige Liv i Staten i Hartkorn med Oplob
og Partigjængeri); derimod har han sogt privat at bevise den Enkelte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
