Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
kun momentan, og høit over Alt dette svævede han selv i ironisk
Tilfredshed Hermed hænger en Sigtelse sammen, som man
i nyere Tid har gjort gjeldende mod Socratesz man har (Forch-
hannner) beskyldt ham for, at han var Aristokrat. Dette maa
naturligviis forstaaes i aandelig Betydning, og da vil man heller
ikke kunne frikjende Socrates derfor. Den ironiske Frihed,
han nod, idet intet Forhold havde Styrke nok til at binde ham,
men han bestandig folte sig fri derover, den Nydelse at være
sig selv nok, hvilken han hengav sig til, alt dette tyder hen paa
noget Aristokratisk. Man har, som bekjendt, sammenlignet
Diogenes med Soerates, og kaldt Tiogenes en ,,rasende Soeras
tes"; Schleiermacher har meent, at man burde kalde ham en
earrikeret Socrates, men har sogt Ligheden i den Uafhængighed
af sandselig Nydelse, de begge søgte at erhverve. Det er imid-
lertid vistnok for Lidet. Naar man derimod erindrer, at Cynis
eismen er den negative Nydelse (i Forhold til Epicuræismen),
at Cynieismen nyder Savnet, Manglen, ikke er ubekjendt med
Lysten, men soger sin Tilfredsstillelse i ikke at give efter for den,
og altsaa istedetfor at gaae ud i Lysten, i ethvert Moment vender
tilbage i sig selv og nyder Manglen af Nydelse, — en Nydelse,
der saa levende erindrer om, hvad ironisk Tilfredshed er i in-
telleetnel Henseende, — naar man betænker dette og da gjen-
neniforer det i aandelig Henseende med Hensyn til Statslivets
Mangfoldighed, saa vil Ligheden vist ikke være saa ubetydelig.
Den sande Frihed bestaaer naturligviis i at hengive sig i Ny-
delsen, og dog bevare sin Sjæl uskadt. J Statslivet bestaaer
naturligviis den fande Frihed i at være indtraadt i Livets
Forhold, saaledes at disse have en objeetiv Gyldighed for En,
og derunder at frelse det inderste, dybeste personlige Liv, der
vel kan rore sig under alle disse Forhold, men dog til en vis
Grad er ineomniensurabelt for dem.
Men vende vi nu et Øieblik tilbage til den O111stændighed,
der gav os Anledning til at gaae ind i denne Overveielse, Soera-
tes’ Anklage, da er det aabenbart, at Socrates i statsborgerlig
Henseende, istedetfor at være et Punkt med i Statens Peri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
