- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
287

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

289

tager. Det kan derfor slet ikke i og for sig ansees for noget
saa overordentlig Fortjenstligt, at han ikke tog Penge
for sin Underviisning, ikke heller kan det uden Videre ansees
for et absolut Tegn paa hans Underviisning-3 absolute Værd.
Thi vel er det sandt, at al sand Underviisning er ineommen-
surabel for Penge, og vel er det sandt, at det bliver uendelig
latterligt, naar Betalingen indrommes en afgjorende Ind-
flydelse paa Underviisningen, som hvis En f.Ex., der under-
viste i Logik, havde Logik til 3 Rbd. og Logik til 4 Rbd, men
deraf følger ingenlunde, at det i og for sig er urigtigt at tage
Penge for sin Underviisning Vel var den Skik at lade sig sin
Underviisning betale sorst ret kommen i Gang med Sophisterne,
og man kan forsaavidt meget godt forklare sig Soerates’ Ad-
faerd og hans ironiske Polemik derimod; men, som sagt, der
turde maaskee i Soerates’ Adfcerd i denne Henseende ogsaa
skjule sig en Jroni over selve hans Underviisning, omtrent
som, hvis han vilde sige: oprigtig talt har det en besynderlig
Sammenhæng med min Viden; thi da jeg Jntet veed, saa ind-
seer man jo let, at jeg ikke godt kan tage Betaling for at bibringe
Andre denne Viisdom.

Vende vi nu et Øieblik tilbage til den Omstændighed, der
gav os Anledning til at gaae ind i denne Undersøgelse, Anklagen
mod Soerates, saa seer man lettelig, at hans Forbrydelse (fra
Statens Standpunkt betragtet) netop bestod deri, at han uen-
traliserede Familielivets Gyldighed, loste den Natur-
bestemmelsens Lov, i hvilken det enkelte Medlem af Familien
hvilede i hele Familien — Pieteten.

Her kunde man nu standse, hvis man blot vilde sorfolge
Klagenz men den, der gjør Opfattelsen af Soerates til Gjen-
stand for sin Undersøgelse, maa gaae et Skridt videre. Det lod
sig nemlig tænke, at, uagtet Soerates begik en Forbrydelse mod
Staten ved saaledes ubeføiet at trænge sig ind i Familierne,
han dog ved sin Underviisnings absolute Betydning,
ved det inderlige Forhold han, alene med sine Disciples Bedste
for Øie, indgik med dem, at han herved dog kunde have gjort

S.Kierkcgaard. xlll 19

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free