Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
var ham, de skyldte det, de maatte blive desto mere taknemlige,
jo mere de oversaae, at Rigdommen selv havde de dog ikke
Socrates at takke for. Hans Forhold til Disciplene var derfor
vistnok vækkende, men ingenlunde i positiv Forstand per-
sonligt. Men det, der forhindrede ham heri, var igjen hans
Ironi. Vil man herimod beraabe sig paa den Kjærlighed, med
hvilken Xenophon og Plato omfattede Socrates, saa vil jeg
svare, deels at jeg jo har viist, at Disciplene meget godt kunde
elske ham, ja end ikke formaaede at losrive sig fra denne Kjær-
lighed, deels, og dette er det concretere Svar, at Xenophon
var for indskrænket til at bemærke det, Plato for riig dertil.
Plato maatte i ethvert Øieblik, hvor han folke, hvormeget han
eiede, uvilkaarlig tænke paa Soeratesz han elskede derfor Socra-
tes i Ideen, som han vel ikke skyldte Socrates, men som denne
dog havde forhjulpet ham til. J Apologien bemærker derfor
Socrates meget rigtigt: Zysd W drisciovecdog Fest- miskng
feed-Tak ZYZMHUZU xs ifs sig Hun-I nymwtog see-3 ch Huset-rok-
Apcisscmmg Fyrrthzuoz Besidder ZYIE Netiytxgog ZZJZ Ass-
chiisrkgog 01336223 ykcbfrorx Zipcfsciwzme (Apol. § 33 A)3-).
Det nærmere Socrates’ Forhold til Disciplene betrceffende,
da maa hans Forhold til Alcibiades være et Exempel instar
omnium. Dette letsindige,sandselige, ærgjerrige, aandrige unge
Menneske maatte naturligviis være et ret fængeligt Stof for
Socrates’ ironiske Jldfunker. Vi have forhen seet, hvorledes
dette Forhold netop ved Socrates’ Jroni bestandig blev paa
det samme Punkt, holdtes i et Forholds abstracte holdnings-
lose Vegynden, holdtes paa Nul-Punktet, aldrig tiltog i Styrke
og Inderlighed, saa at medens Kræfterne paa begge Sider
sorggedes, denne Forogelse dog var saa rigtigt proportioncret,
k) Vel siger Socrates nærmest dette for at gaae den Indvending imode,
som om han i Disciplenes fortrolige Kreds havde foredraget ganske andre
Ting, end naar Nogen var tilstede. J denne Henseende kan man nu vist gjerne
indrømme Socrates, at han var eens altid, men hans Ord vise dog tillige,
hvor lost hans Forhold var til Ungdommen, da dette Forhold ikke var knyttet
ved Andet end tilfældige Erkjendelses Berøringer-
19«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
