- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
290

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

292

at Forholdet blev det samme, og Aleibiades’ stigende Heftighed
fandt bestandig sin Mester i Soerates’ Ironi. J aandelig For-
stand kan man derfor sige om Soerates i hans Forhold til Ung-
dommen, at han saae paa den for at attraae den. Men som
hans Attraa ikke gik ud paa at besidde Ungdommen, saaledes
var hans Fremgangsmaade heller ei beregnet herpaa. Det
var ikke ved store Ord, ved lange oratorifke Udgydelser, ved
markskrigeragtigt at ndbasune sin egen Viisdom, at han lagde
an herpaa; tvertimod, han gik saa stille omkring, han var til-
syneladende ligegyldig mod de unge Mennesker, hans
Sporgsmaal angik ikke dette hans Forhold til de Unge, han
afhandlede en eller anden Gjenstand, som var dem personlig
vigtig, men selv forholdt han sig ganske objeetiv derved, og
dog, Under denne Ligegyldighed mod dem folte de mere, end
de saae, det gjennemtrængende Sideblik, der et Øieblik som et
Dolkestik gjennemborede deres Sjæl Det var-, som havde han
beluret deres Sjæls inderste Samtaler, som tvang han dem til
at tale hoit herom i hans Nærværelse Han blev deres Fortro-
lige, nden at de ret vidste, hvorledes det var gaaet til, og medens
de selv under Alt dette vare blevne ganske Andre, forblev han
urokkelig den Samme. Og naar da alle Fordommes Baand
vare losnede, naar alle aandelige ForlJcerdelser vare blodgjorte,
naar hans Spørgsmaal havde lagt Alt tilrette og gjort Change-
mentet muligt, da enlminerede Forholdet i det betydnings-
fulde Oieblik, i det Solvblink, der i et Nn belyste deres Bevidstheds
Verden, naar han vendte Alt omkring for dem, saa hurtigt som et
Øieblik og saalænge som et Oieblik, naar Alt forandredes for dem
st- skrozeay Zi- OMZZ dgichr2««0u INAU fortæller om cll Eng-
lcender, der reiste for at see Udsigter, at han, naar han i en
mægtig Skovegn fandt et Punkt, fra hvilket han kunde aabne
sig en overraskende Udsigt ved at lade den mellemliggende
Skov omhngge, at han da leiede Folk til at gjennemsange Træ-
erne. Naar da Alt var færdigt, naar Skoven var nndersanget,
da steg han op paa dette Punkt, tog sin Kikkert frem, gav Sig-
nalet —— Skoven faldt, og hans Oie srydede sig et Oieblik over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free