Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
naar Majoriteten dømmer ham skyldig, da mener Socrates,
at hermed er hverken meer eller mindre sagt, end at et faa og
saa stort Antal Jndivider har dømt ham. Enhver seer nu her
tydelig den fuldkommen negative Opfattelse af Staten.
En ironisk Skjebne vil, at Socrates selv skal bestemme Straffen.
Det, der giver denne Situation en saa overordentlig ironisk
Elastieitet, er de uhyre Modsætninger: Lovens Sværd hænger
i et Hestehaar over Socrates’ Hoved, et Menneskes Liv er paa
Spil, Folket alvorligt, deeltagende stemt, Horizonten mørk
og skyfnld — og nu Socrates, han er saa fordybet som en gammel
Regnemester i at faae den Opgave færdig, at faae sit Liv til
at congruere med Statens Opfattelse, en Opgave, der bliver
ligesaa vanskelig som Cirklens Qvadratur, da Socrates og Sta-
ten vise sig som absolut ueensartede Størrelser Comisk
vilde det allerede være at see Socrates ville eonjnngere sit Liv
efter Statens Paradigma, da hans Liv netop var aldeles uregel-
mæssigt, men endnu dybere comisk bliver Situationen ved den
dira neoessitas, der byder ham under Livsstraf at finde en
Lighed i denne Ulighed. Comisk er det altid, naar man bringer
to Ting i Forhold til hinanden, imellem hvilke der intet Forhold
lader sig tænke, men end mere comisk bliver det, naar det hedder,
ja kan Dn intet Forhold finde, da maa Du døe. Socrates’ Liv
maatte i sin fuldkomne Jfolation vife sig aldeles ueensartet
med enhver Statens Bestemmelse, derfor viser ogsaa den Tanke-
operation, den Dialectik, hvorved Socrates søger at bringe
et Forhold tilveie, de yderste Modsætninger Han er af Staten
erklæret skyldig. Spørgsmaalet er nn, hvilken Straf han har
fortjent. Men da Socrates føler, at hans Liv slet ikke kan op-
fattes as Staten, saa viser det sig, at han ligesaa godt kunde
fortjene en Belønning Han foreslaaer derfor, at blive under-
holdt paa offentlig Bekostning i Prytanenm4«). Forsaavidt
sc) Da hans Liv som saadant er incommensnrabelt for Statens Op-
fattelse, og han altsaa af den ligesaa lidet kan fortjene Belønning som Straf,
saa angiver han Subsidialjter en anden Grund, den nemlig, at han er en
fattig Mand, der trænger til Rolighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
