Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
Soerates. Selv var han ikke den, der skulde bringe det nye
Princip i dets Fylde; i ham var det kun med sendt-«- tilstede,
han skulde gjore dets Fremtræden mulig. Men dette Mellem-
stadium, der ikke er det nye Princip og dog er det (potentia
non aaru), er netop Jronien. Men Jronien er atter det
Glavind, det tveæggede Sværd, han svingede som en Mor-
derengel over Grækenland Dette har han selv ironisk rigtigt
opfattet i Apologien, hvor han siger, at han er som en Gave
af Guderne, og nærmere bestemmer det saaledes, at han er
en Bremse, som den græske Stat liig en stor og ædel men dorsk
Hest behovede. Hvorledes hans Praxis ogsaa aldeles svarede
hertil, det er allerede tilstrækkeligt udført i det Foregaaende.
Men Jronien er netop Snbjectivitetens Incitament,
og Jronien er i Soerates en i Sandhed verdenshistorisk
Lidenskab. J Soerates ender en Udvikling, og med ham be-
gynder en ny. Han er den sidste elassiske Figur, men denne hans
Gediegenhed og naturlige Fylde fortærer han i den Guds-
tjeneste, ved hvilken han ødelægger Classiciteten. Men hans
egen Classicitet gjør det muligt for ham at bære Jronien.
Dette er, hvad jeg tidligere har betegnet som den guddommelige
Sundhed, hvoraf Soerates maa have været i Besiddelse For
den reflecterende Jndividualitetss er enhver Naturbestemmelse
k) Vel kunde det synes, at Soerates var en reflecteret Individualitet,
og de betænkelige Anlæg, hans Organer skal have tydet paa, synes at lade
forstaae, at han ikke saa meget var det, han var, som blev det, han var. Imid-
lertid turde det dog være muligt, at dette mere maa opfattes i Analogi med det
stygge Udvortes, han selv med saa megen Ironi skildrer. Som bekjendt har
Zopyrus leveret physiognomiske Studier med Hensyn til Soerates. Al Phy-
siognoniikens Sandhed beroer imidlertid paa den Sætning, at Væsenet er
og kun er forsaavidt, som det er i Tilsyneladelsen, eller at Tilsyneladelsen er
Væsenets Sandhed, Væsenet Tilsyneladelsens Sandhed. Væsenet er nu
vel Tilshneladelsens Negation, men den er ikke dens absolnte Negatiou, thi
derved var Væsenet selv egentlig forsvundet. Dette er imidlertid til en vis
Grad Jronien, den negerer det Phænomenale, ikke for igjennem denne Nega-
tion at ponere, men negerer overhovedet det Phænomenale, den flygter
tilbage istedetfor at gaae ud, den er ikke i Phænomenet, med Phænonienet
soger den at bedrage, Phænomenet er ikke for at aabenbare Væsenet, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
