Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
ikke var det svælgende Dyb befceftet som mellem Loven og
Naaden. J Socrates’ Fordring var Fyldestgjorelsen xtetfe
(sii;-se»««s indeholdt. Herved faaer den verdenshistoriske For-
matiou ogsaa en hoi Grad af Afrnndethed Schleiermacher
bemærker i den tidligere citerede Afhandling (Pag. 54), at
Plato er meget for fuldendt til en første Begyndelse, og be-
mærker det i Modsætning til Krug og Ast, der oversaae Socrates
og begyndte med Plato. Men Jronien er Begyndelsen
og dog heller ei mere end Begyndelsen, den er og er ikke, og
dens Poleinik er en Begyndelse, der ligesaa meget er en Slut-
ning, thi den foregaaende Udviklings Tilintetgjørelse er ligesaa
meget dennes Slutning som den nye Udviklings Begyndelse,
da Tilintetgjørelsen kun er mulig derved, at det nye Princip
allerede er tilstede som Mulighed-
Af det Bifrontiske, der ligger i enhver historisk Begyndelse,
skride vi nu til i Socrates at opvise den anden Side, vi maae
see hans Forhold til den Udvikling, der forer sin Begyn-
delse tilbage til hain·«2·)· — Det er som bekjendt ikke blot Plato,
men en Mangfoldighed af Skolet, der lade deres Viisdom
udspringe paa dette Punkt-V) Det kunde nu synes som det,
I) Sit Forhold til Socrares har Plato med lige saa megen Skjonhed
som Pietet opfattet i den bekjendte Yttring, at han takkede Guderne for fire
Ting, at han var bleven et Menneske og ikke et Dyr, en Mand og ikke en Qvinde,
en Græker og ikke en Barbar, men fornemlig, at han var bleven athenien-
sisk Borger og Soerates’ Samtidige-
") Snilgn. Rheinisches Musikum Boun 1827· Grundlinien der
Lehre des Socrates von Ch.A. Brandis Pag. 119: Aber eine so große An-
zahl sehr begabter Manner hat kein Philosoph des Alterthums in dem Maasze
fiir sich und fiir Erforschung der Wahrheit gemonnen, wie Soerates, keiner
wie er, eine Mannichfaltigkeit von Schulen veranlaßt, die in Lehre
und Lehrweise hdchst verschieden nnter einander, sich in der Ueberzeugung
vereinigten, dem Socrates ihre leitendcu Grundsatze zu verdanken· Unter
den philosophischen Schulen, deren von einigen zehn, von audern nenn,
als ethische o: Soeratische bezeichnet wurden, sand sich ansser der Epieurai-
schen schwerlich eine, die solche Bezeichnnng verschnniht haben wllrde (Den
Academiske, Megariske, Eretriske, Eleiske, Peripatetiske, Cyreuaiske, Chniske,
Stoiske, Epicuraeiske).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
