Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Tillæg.
Hegels Opfattelse af Horrafckk
Det staaer nn tilbage at vise, i hvilket Forhold den i denne
Afhandling givne Opfattelse staaer til tidligere Anskuelser,
det staaer tilbage, at lade den forsøge sig i Verden. Imidlertid
er det derfor ingenlunde min Hensigt at opramse alle mulige
Opfattelser, eller i en saadan historisk Oversigt at danne mig
i Lighed med en vis yngre Skoles yngste Disciple, der igjen
have valgt Eventyrets Form, ved ethvert nyt tilkommende
Led bestandig at gjentage den hele Lectie, til Forbillede· At
gaae saa langt tilbage, at man maatte indlade sig med Brucker
eller en Tychsens Opfattelser, eller i Omfang vcere saa samvittig-
hedsfuld at tage Krugs Reminiscentser med, det foler vist
Enhver Urimeligheden af. At begynde med Schlciermachers
bekjendte Afhandlingis var dog allerede at begynde med en
s) Allerede den Opgave Schleiermacher har sat sig, at fremstille Socra-
tes« Værd som Philosoph, viser tilstrækkeligt, at man ikke her kan vente at
finde noget absolut fyldestgjorende Resultat. Der er, — for atter at erindre
om en allerede tidligere anfort Yttring as Hegel, som besynderlig nok er as
Hegel, — ved Socrates ikke saa meget Tale om Philosophi som om indivi-
duelt Liv. Det som nu Schleiermacher vindicerer Socrates, er Videns
Idee, og dette er tillige den Positivitet, der, som alt ovenfor bemærket,
efter Schleierniachers Mening skjuler sig bag hans Uvidenhed. Schleier-
macher bemærker Pag. 61: Denn woher anders konnte er auch, was Andere
zu wissen glanbten, fiir ein Nichttvissen erklikren, als nur vermdge einer rich-
tigeren Vorstellung vom Wissen und vermdge eines daranf beruhenden
richtigeren Verfahrens. Und klberall wo er das Nichtwissen darlegt, sieht
man, er geht von diesen beiden Merkmalen ans, zuerst daß das Wissen in
allen wahren Gedanken dasselbe sei, also anch jeder solche Gedanke die eigen-
thsimliche Form desselben an sich tragen nillsse, und dann dasz alles Wissen
S. Kierkegaard xlll 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
