- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
320

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

322

Begyndelse, om jeg end ikke kan være enig med Vrandis i,
at det er Schleiermacher, der først er brudt igjennem.

Eiu Ganzes bilde. Denn feine Beweife beruhen inimer darauf, daß man
von Einem wahren Gedanken aus nicht kbnne in Widerspruch verwickelt
werden mit einem andern, und daß auch ein von Einem Punkte aus abge-
leitetes durch richtige Verknllpfung gefundenes Wifsen nicht diirfe wider-
sprechen einem von einem andern Punkte auf gleiche Weise gefundenen,
und indem er an den gangbaren Vorstellungen der Menfchen solche Wider-
sprllche aufdeckte, suchte er in Allen, die irgend verstehen oder auch nur ahnen
konuten, jene Grundgedanken aufzuregen. Og længere hen tillægger han
ham Methoden, og opfatter denne efter Phcedrus som den, der har den
dobbelte Opgave: zu wissen, wie man richtig vieles zur Einheit zusammen-
fasse und eine grosze Einheit auch wieder ihrer Natur gemaß in mannigfaltiges
theile (Pag. 63). See vi nu til, hvad hermed er antydet, da ligger der i denne
Fremstilling ikke mere, end hvad der meget godt kan bestaae med vor hele
Opfattelse. Det som her er fremhævet, er nemlig Couseaventsens Idee, den
Lov, hvorpaa Videns Rige hviler; men den er dog opfattet saa negativ,
at det Princip, der indeholdes heri, og som Socrates ogsaa brugte, er prin—
(-ipium exelusi medii jnter duo eontradietoria. Den Heelhed, som al Vi-
den skal danne, er atter opfattet saa negativ, at det egentlig er den uendelige
Negativitet. Methodens to Opgaver ere ogsaa negative; thi den Eenhed
under hvilken det Mangfoldige fammenfattes, er den negative Eenhed, hvori
det forsvinder, og den Adskillelse, ved hvilken Eenheden oploses, er det Dis-
eursives Negativitet. Men det have vi jo ogsaa opfattet som det Væsentlige
ved Soerates’ Dialectik, at den tilveiebringer det Jdeelles uendelige Con-
seqvents i fig. Det som derimod mangler hos Schleiermacher, fkjondt man
til en vis Grad ikke med Billighed kan fordre det af ham, da han selv har
begrændset sig sin Opgave, er Bevidstheden om Socrates’ Betydning som
Personlighed. J denne Henseende har nu Baur i det saa ofte anforte
Skrift store Fortjenester, og den hele Betragtning, at Ligheden mellem
Socrates og Christus nærmest maa foges i den Gyldighed, de Begge havde
som Personligheder, er en meget frugtbar Betragtning Kun gjelder det om
at fastholde den uendelige Ulighed, der dog ogfaa indenfor denne Lighed
bliver tilbage. At nu Jronien er en Personlighedens Bestemmelse,
derom har jeg oftere erindret i det Foregaaende. Den har nemlig den Til-
bagevendeu i fig felv, der er det Charakteristiske for en Personlighed, den
søger tilbage i sig felv, slutter fig i sig selv. Kun at Jronien i denne Bevægelse
vender tomhændet tilbage. Dens Forhold til Verden er ikke dette, at dette
Forhold er Moinent i Personlighedens Indhold, dens Forhold til Verden
er det, at den i ethvert Øieblik ikke er i Forhold til Verden, dens Forhold er,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free