Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
Hegel afgiver nn aabenbart et Vendepnnkt i Opfattelsen
af Socrates Med Hegel vil jeg derfor begynde og i Hegel vil
jeg ende, uden at agte enten paa hans Forgjængere, da disse,
forsaavidt de have Noget at betyde, have fundet deres Bestyr-
kelfe i hans Opfattelse, eller paa hans Efterfolgere, da disse
dog knn have relativt Værd i Forhold til Hegel. Som overho-
vedet hans Fremstilling af det Historiske ikke kan beskyldes for
at spilde Tiden paa chevlerier med det Enkelte, saaledes con-
centrerer den sig med en uhyre Aands-Jntensitet paa enkelte
afgjorende Hovedslag· Hegel griber og begriber Historien i dens
store Formationer· Saaledes har da Socrates heller ikke faaet
Lov til at staae hen som ein Ding an sich, men han maa her-
frem, enten han faa vil eller ei.
Den Vanskelighed, der er forbunden med Tilveiebringel-
sen af en Vished om det Phænomenale i Socrates’ Existents,
fornroliger ikke Hegel. Slige Smaasorger kjender han over-
hovedet ikke. Og naar de bekymrede Harnfpices i deres Rap-
porter melde, at de hellige Hons ikke vil cede, saa svarer han
med Appins Claudins Pnlcher: saa maae de drikke, og kaster
dem dermed overbord. J hans Fremstilling af Socrates i Gesch.
der Phil. findes der, uagtet han dog selv bemærker, at der med
Hensyn til Socrates ikke saa meget er Tale om Philosophi som
om individuelt Liv, slet Jntet til Oplysning om Forholdet
mellem de tre forskjellige famtidige Opfattelser af Socrates’k).
Han benytter en enkelt Dialog af Plato-M) som et Exempel
at den i det Moment, Forholdet skal begynde, trækker sig tilbage derfra med
en skeptisk Paaholdenhed (x’yroz7j),· men denne Paaholdenhed er Personlig-
hedens Reflex i sig selv, der vistnok er abstract og indholdslos» Den ironiske
Personlighed er derfor egentlig blot Ontridset af en Personlighed. Forsaavidt
seer man, at der er en absolut Ulighed mellem Socrates og Christus; thi
iChristo boede umiddelbart Guddommens Fylde, og hans Forhold til Verden
er et absolut realt, saa Menigheden er sig bevidst som Lemmer paa hans
Legeme.
sk) Aristophanes gjor en Undtagelse, hvorom mere paa sit Sted-
«) J Anledning af denne Dialog gjor han en ganske almindelig
Bemærkning Pag. 69: So in der Art endigen sich eine Menge xenophons
213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
