Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
tive Side, hvorved Alt Bestaaende forsvinder i det ubestemte
Almene. Han bemærker, at det ikke kunde falde ham ind at
retfærdiggjøre eller blot at undskylde Aristophanes Pag 89:
Die Uebertreibung, die man dem Aristophanes znschieben könnte,
ist, daß er diese Dialectik zur ganzen Bitterkeit der Conseqnenz
fortgetrieben hat; es kann jedoch nicht gesagt werden, daß dem
Soerates Unrecht geschehen mit dieser Darstellung· Aristo-
phanes hat durchaus nicht Unrecht, ja man muß sogar
seine Tiefe bewundern, die Seite des Dialectischen des Soerates
als eines Negativen erkannt und (nach seiner Weise freilich)
init so festem Pinsel dargestellt zn haben . . . . Socrates’ Allge-
meinheit hat die negative Seite des Aufhebens der Wahrheit
.(Gesetze), wie sie im unbefangenen Bewußtseyn ist; — dieß
Bew11ßtseyn wird fo die reine Freiheit über den bestimmten
Jnhalt, der ihm als an fich galt. At hans Underviisning var
negativ, udtrykkes ogsaa paa en anden Maade hos Hegel, naar
han bemærker, at hans Philosophi ikke egentlig er speculativ
Philosophi, men ein individuelles Thun (Pag. 53). For
at fremkalde denne individuelle Handlen moraliserede han;
es ist aber nicht eine Art Und Weise von Predigen, Ermahnen,
Doeiren, diisteres Moralisiren n. s. f. (Pag. 58), alt Sligt stemmer
ikke overeens med den græske Urbanitet. Denne Moraliseren
yttrede sig derimod i, at han bragte Enhver til at tænke over
sine Pligter. Med nge og Gamle, Skomagere, Smede, Sophi-
ster, Statsmaend, Borgere as enhver Art gik han ind paa deres
Interesser, hvad enten det nu var huuslige Interesser (Børne-
opdragelse) eller Videns Interesser, og rettede deres Tænk-
ning fra det bestemte Tilfælde hen paa det Almene, det
i og for sig gjeldende Sande og Skjonne (Pag. 59).
Her have vi da Betydningen af hans Moraliferen,
og her maa det nu ogsaa vise sig, hvad Hegel forstaaet-, naar
han, idet han knytter sig til Oldtideus Tradition, kalder Soerates
Stifter as Moralen· — Imidlertid maa her ikke oversees
den noksom bekjendte Betydning af Moral, som findes hos
Hegel. Han skjelner mellem Moralitet og Sædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
