- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
331

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

333

det er netop at bringe til Bevidsthed, at Sæder, sædelige Love
ere i deres Bestemthed, deres Umiddelbarhed, vaklende, ist die
Macht des Begriffs, welche dieß unmittelbare Seyn und Gelten
derselben, die Heiligkeit ihres Ansichseyns anfhebt. Som Ex-
empel paa, at det Universelle hos Socrates har en positiv
Side (er zeigte ihnen (de unge Mennesker) das Gute und
Wahre in dem Bestimmten, in das er zuriickging, da er es nicht
bei dem bloß Abstracten bewenden lassen wollte), anforer han
Soerates’ Samtale med Sophisten Hippias (Xenophons Meni.
1V, 4 §12——16 §25). Her gjor Socrates overhovedet den Sætning
gjeldende, at det er den Retfærdige, der adlyder Lovene, ogsaa
mod den Indvending, at dette jo dog ikke kan være det Absolute,
da Folk og Regenter ofte forandre dem, ved at opstille den
Analogi, at de, der føre Krig, jo ogsaa igjen slutte Fred. Han
taler overhovedet her om, at det er den bedste og den lykkeligste
Stat, hvor Borgerue ere af eet Sind og adlyde Lovene. Heri
seer nu Hegel et affirmativt Indhold. Men Grunden, hvorfor So-
crates her har et affirmativt Noget, er, fordi han ikke gjennem-
sorer sit Standpunkt, ikke gaaer hen til det, til hvilket han
egentlig kommer, til det i og for sig Gode. Her lader han det
Bestaaende bestaae, og det er altsaa ikke den Positivitet, der fol-
ger ovenpaa hans uendelige Negation, men en Positivitet,
der gaaer forud for den. Han er vel endog ved denne Bevægelse
kommen nd over den umiddelbare Græcitet, thi han optager
jo Lovene i en Reflexion og tager dem derved ud af deres umid-
delbare Givethed, men det er dog egentlig blot en fiugeret
Bevægelse og ingenlunde den ægte socratiske Bevægelse Den
Positivitet, her kan være Tale om, kan derfor Jntet afgjøre med
Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt Soerates har gjort
en Positivitet gjeldende, eller om, hvorvidt det Universelle
er bleven ham coneret. Dette har Hegel ogsaa følt, som man
seer af hans Yttringer Pag. 79 midtv. og 81 ned. samt 82 øv.
Den negative Side anforer Hegel nu ogsaa Exempler paa,
og da vi nu have seet, at den positive Side ikke var i samme
Forstand positiv, som den anden negativ, saa see vi, at Soerates

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free