Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
paa samme Maade, og Tieck ikke bedre. Og da Alle klage, hvor-
for skulde jeg ikke- ogsaa klage? Jeg klager over, at det er gaaet
Hegel omvendt. Paa det Punkt i alle hans Systemer, hvor
man kunde vente at finde Jronien udviklet, finder man den
omtalt, men uagtet, hvis man vilde lade det Alt aftrykke, man
maatte tilstaae, at det var ikke Lidet, der var sagt om Ironi,
saa er det dog i en anden Forstand ikke Meget; thi han siger
omtrent det Samme paa alle Punkter. Hertil kommer, at han
retter sit Angreb mod de enkelte ofte forskjellige Tanker, man
har knyttet til dette Ord, hvoraf bliver en Følge, at da Sprog-
brugen ikke er eonstant, hans Polemik ikke altid bliver aldeles
klar. Imidlertid er det dog langtfra, at jeg med Rette kan klage
over Hegel i samme Forstand, som Hegel klager over sine For-
gjcengere. Jscerdeleshed findes der fortrinlige Bemærkninger
i den Anmeldelse af Solgers efterladte Skrifter, der findes i det
16de Bind af hans samtlige Værker Og er end ikke altid Frem-
stillingen og Skildringen af negative Standpunkter (thi ved
disse gjelder det især om Skildring: loquere, ut videam te)
saa udtommende, saa indholdsriig, som man kunde ønske det,
saa veed Hegel desto bedre at magte dem, og forsaavidt vil man
i den Positivitet, han gjor gjeldende, have et indireete Bidrag
til Skildringen Medens Schlegelerne og Tieck havde deres
storste Betydning ved den Polemik, hvorved de tilintetgjorde
en foregaaende Udvikling, og medens netop af denne Grund
deres Standpunkt blev noget adspredt, fordi det ikke var et
Hovedslag, de vandt, men en Mangfoldighed af Troefninger,
saa har Hegel derimod absolut Betydning ved i sin positive
Total-Auskuelse at beseire den polemiske Knibskhed, der, som
Abhandluug init dem innersten Geistesernste giebt, erwahnt er der Jronie
gar nicht, sie, tvelche mit der Vegeisterung auf’s Jnuigste vereint, und in
deren Tiefe Kunst, Religion und Philosophie identisch seyen. Gerade dort,
hcktte man geglaubt, miisse der Ort seyn, wo man in’s Klare gesetzt finden
tverde, was es deun mit dem vornehmen Geheimnisse, dem grofzen Unde-
kannten — der Jronie — fllr eine philosophische Betvandtnisz have. — Om
Tieck see sammesteds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
