Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
Tvivlen, om der end bliver en qvalitativ Forskjel mellem en
speculativ Tvivl og en vulgaer Tvivl om dette eller hint· J det
oratoriske Foredrag forekommer saaledes hyppigt en Figur,
som bærer Navn af Ironi, hvis Charakteristiske er dette, at sige
det Modsatte af hvad man mener. Her have vi allerede en Be-
stemmelse, der gaaer gjennem al Ironi, den nemlig, at Phæno-
menet ikke er Væsenet, men det Modsatte af Væsenet.
Jdet jeg taler, er Tanken, Meningen Væsenet, Ordet Phæno-
menet. Disse to Momenter ere absolut nodvendige, og det er
i denne Forstand, at Plato har bemærket, at al Tænken er en
Talen. Sandheden fordrer nu Jdentitetenz thi dersom jeg
havde Tanken uden Ordet, da havde jeg ikke Tanken, og dersom
jeg havde Ordet nden Tanke, da havde jeg heller ikke Ordet,
som man jo heller ikke kan sige om Born og Afsindige, at de
tale. Seer jeg dernæst hen til det talende Subjeet, faa har jeg
atter en Bestemmelse, der gaaer igjennem al Jroni, Subjeetet
er nemlig negativ frit. Naar jeg, idet jeg taler, er mig bevidst,
at det, jeg siger, er min Mening, og at det Udsagte er et adæqvat
Udtryk for min Mening, og jeg forudsætter, at den, til hvem
jeg taler, i det Udsagte har min Mening heel og holden, saa
er jeg bunden i det Udsagte, det er, jeg er positiv fri deri. Her
gjelder det gamle Vers: semel emiSSum volat irrevooabjle
verbum Ogsaa med Hensyn til mig selv er jeg bunden, og
kan ikke frigjore mig derfra, hvad Øieblik jeg vil. Dersom deri-
mod det Udsagte ikke er min Mening, eller er det Modsatte af
min Mening, saa er jeg fri i Forhold til Andre og til mig selv.
Den ironifke Talefignr hæver imidlertid sig selv,
idet Taleren forudsætter, at Tilhorerne forstaae ham, og saaledes
bliver dog, gjennem en Negation af det umiddelbare Phænomen,
Væsenet i Jdentitet med Phænomenet· Naar det stundom hæn-
des, at en saadan ironisk Tale bliver misforstaaet, saa er dette
ikke Talerens Skyld, uden forsaavidt han har givet sig i Kast med
en saadan rænkefuld Patron, som Jronien er, der ligesaa gjerne
spiller sine Venner som sine Fjender et Pnds Man siger ogsaa
om en saadan ironisk Vending i Talen: det er ikke Alvor med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
