Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
mindelighed pleier man for Kortheds Skyld at oversaette Jroni
ved Forstillelse.sMen Forstillelse betegner mere den objective
Act, der fnldbyrder Misforholdet mellem Væsen og Phænomen;
Ironi betegner tillige den subjective Nydelse, idet Subjeetet
ved Jronien frigjor sig fra den Bundethed, i hvilken Livsfor-
holdenes Continuitet holder ham, som man jo derfor ogsaa kan
sige om Jronikeren, at han slaaer sig løs. Hertil kommer, at
Forstillelse, forsaavidt man vil bringe den i Forhold til Sub-
jectet, har en Hensigt, men denne Hensigt er en udvortes Hen-
sigt, en Forstillelsen selv fremmed; derimod har Jronien ingen
Hensigt, dens Hensigt er immanent i den selv, det er en meta-
physisk Hensigt. Hensigten er ikke noget Andet end Jronien
selv. Naar Jronikeren saaledes viser sig som en anden, end han
virkelig er, saa kunde det vistnok synes, at hans Hensigt var den,
at faae Andre til at troe dette; men hans egentlige Hensigt
er dog den, at fole sig fri, men dette er han netop ved Jronien,
og saaledes har Jronien altsaa ikke nogen anden Hensigt, men
er Selvhensigt. Man seer derfor let, at Jroni er forskjellig fra
den Jesuitisme, hvori Subjeetet vel er frit i Valget af Midler
til at ndfore sin Hensigt, men ingenlunde frit i den Forstand
som i Jronien, hvor Snbjectet ingen Hensigt har.
Forsaavidt som det er Jronien væsentligt at have et Ud-
vortes, der er det Indvortes modsat, knnde det synes, at den
blev identisk med H ykleri. Paa Dansk har man vel ogsaa stundom
oversat Jroni ved Skalkagtighed, og en Hykler pleier man jo
at kalde en Oienskalk Men Hykleri hører egentlig hjemme paa
det moralske Gebet. Hykleren stræber bestandig at synes god,
skjondt han er ond. Jronien derimod ligger paa et metaphysisk-
Gebet, og det er Jronikeren bestandig blot om at gjore at synes
en anden, end han virkelig er, saa at, ligesom Jronikeren skjuler
sin Spog i Alvor, sit Alvor i Spøg (omtrent som Naticrlydene
paa Ceylon), saaledes kan det ogsaa falde ham ind at lade ond,
skjondt han er god. Kun maa man erindre, at de moralske Ve-
stemmelser egentlig ere for concrete for Jronien.
Men Jronien har ogsaa en theoretisk eller contemplativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
